// Søndre Skole og MF10 søger musik og dansklærer
Har du lyst til at undervise på en ren overbygningsskole, brænder for at undervise unge mennesker, er god til relationer, har en stærk faglighed, og vil være med til at udvikle praksis, så har vi det helt rigtige job til dig.
Vi søger en lærer, der skal have tre valgfags-musikhold, undervise i dansk, og være en del af et klasselærerteam. Er der mere end 24 elever på musikholdet, sætter vi automatisk to medarbejdere på i timerne. Herudover tilpasses dit skema med opgaver i forhold til andre fag, du eventuelt byder ind med.
Søndre Skole og MF10 er en ren overbygningsskole med 7.-8.-9. årgang, og en afdeling med et 10. klassecenter. I alt 460 elever. Hos os er teenagepædagogik, læringsmiljø for unge og IT i fokus.
Vi søger en lærer, der:
• Vægter faglighed, engagement, nærhed og kreativitet højt.
• Har gode relationskompetencer, og ved at teenagere har brug engagerede voksne.
• Underviser med brug af digitale læremidler.
• Har lyst til at deltage aktivt i udviklingen af skolen og være en del af dens fællesskab.
• Har lyst til at være en del af en ligeværdig, forpligtende og dynamisk lærergruppe.
• Har lyst til at indgå i positivt samarbejde med skolens øvrige personale, forældre og elever.
• Har lyst til at udfordre sig selv med vægt på det didaktiske og pædagogiske.
• Har en læreruddannelse.
• Har varme og godt humør.
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads med stor trivsel blandt elever, medarbejdere og ledelse.
• Et erfarent fast lærerteam, der glæder sig til at møde netop dig.
• En skole, der står sammen og løfter i flok.
• En skole, hvor kulturen er båret af tillid, fleksibilitet samt tydelig organisering.
Er det dig, vi leder efter?
Er du den lærer, vi søger - så send din ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante bilag senest den 2. juli kl 10:00.
Vi afholder samtaler den 3.- 4. juli.
Ansættelsesstart: 1. august 2025, eller hurtigst muligt.
Løn og ansættelse efter gældende regler.
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Arne Omar Sørensen på
21 47 32 97 eller viceskoleleder Jan Stigaard på 20 20 84 71.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Søndre Skole, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025
Der er ansøgningsfrist til stillingen 2. juli 2025 - kl. 10:00
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.