Plejecenter Solgaven søger sommerferieafløsere til dag, aften og nat
Brænder du for omsorgsarbejdet og ønsker at gøre en forskel i sommerferien? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger sommerferieafløsere til at støtte vores faste team på Plejecenter Solgaven i Hobro fra uge 26 til uge 32. Efter uge 32 er der mulighed for at blive tilkaldevikar på timeløn.
Vi lægger vægt på
- Omsorg og respekt for mennesker
- En anerkendende tilgang til både beboere og kolleger
- Fokus på beboernes ressourcer og en meningsfuld hverdag
Vi forventer, at du
- Har en passion for at arbejde med den ældre generation
- Ønsker at skabe et godt miljø for vores beboere
- Er positiv, problemløsende, fleksibel og stabil
- Kan samarbejde på alle niveauer
Du vil modtage en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver, beboere og kolleger.
Om os
Solgaven er et hyggeligt plejecenter beliggende i smuk natur ved Østerskoven i Hobro. Vi har 57 plejeboliger og 10 afklaringstuer. Vores dygtige og engagerede medarbejdere arbejder sammen med beboere, pårørende og frivillige for at sikre, at vores beboere lever et værdigt liv med høj livskvalitet.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Plejecenter Solgaven.
Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at den kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Der vil blive indhentet reference.
Hvis du vil vide mere
Kontakt plejecenterleder Sabrina Jensen på telefon 9711 5301 eller på mail sabrj@mariagerfjord.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning på Plejecenter Solgaven.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Der er ansøgningsfrist til stillingerne 30. april 2025 kl. 12:00.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter.
Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.