Tandplejen i Mariagerfjord søger tandlæge på fuldtid

Mariagerfjord Kommunale Tandpleje søger en tandlæge, som har lyst til at være en del af et velfungerende tandlægeteam, hvor vi har fokus på fagligheden, og det gode samarbejde i hele tandplejen.

Du skal som os, brænde for arbejdet med børn og unge, men måske også have lyst og mod på at skulle arbejde i specialtandplejen.

Kan se fordelene ved at være kommunal ansat tandlæge, hvor man arbejder 1446 timer/år, og hvor arbejdstider passer med børn og familieliv.

Kunne du tænke dig at arbejde sammen med 33 andre kollegaer, som alle kan nikke genkendende til overstående?

Så er det lige dig vi leder efter.

Lidt om dig:

  • Tandlæge som brænder for arbejdet med mennesker i alle aldre.
  • Omhyggelig, ansvarsfuld og går op i faglighed og kvalitet i arbejdet.
  • God til kommunikation med både patienter, forældre, pårørende samt med kollegaer.
  • Gode samarbejdsevner, ansvarlighed og godt humør.
  • Lyst til faglig sparring og løbende udvikling.

Vi tilbyder:

  • Et arbejde som omfatter varetagelse af regelmæssig tandpleje af børn og unge, specialtandplejepatienter og på sigt omsorgstandplejepatienter.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på godt samarbejde og psykologisk tryghed sammen med 31 dygtige og engagerede kollegaer: 1 kontorassistent, 2 elever, 16 klinikassistenter, 4 tandplejere, 6 tandlæger og 2 specialtandlæger.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling, herunder deltagelse i kurser og efteruddannelse.
  • Mentorordning.
  • Nyere fuldt digitaliserede klinikker.
  • Ansættelsen vil være i Mariagerfjord Kommunes Tandpleje, og arbejdet vil være på både Hobro og Hadsund Tandklinikker.

Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at der indhentes straffe- og børneattest.

Hvis du vil vide mere: Kontakt overtandlæge Kirstine Juhl Thuesen, 97115236 eller 29797140.

Ansøgningsfrist: 5. januar 2025 kl. 12.00, stillingen ønskes besat pr 1. marts.

Ansættelsessamtaler:  Forventeligt uge 3.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside, benyt linket.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kirstine Juhl Thuesen Overtandlæge
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Tandplejen
Tiltrædelse: 01-03-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen