Sygeplejerske i aftenvagt fra 1. juni 2025 søges til Demenscenter Skovgården.

Sygeplejerske i aftenvagt til Demenscenter Skovgården pr. 1. juni 2025

Vil du være med til at skabe tryghed og høj faglighed for beboere med demens? Brænder du for borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye aftenvagt!

Vi søger en sygeplejerske til Demenscenter Skovgården i Mariagerfjord Kommune. Her bliver du en del af et stærkt team, der arbejder tæt sammen om at sikre den bedst mulige pleje og livskvalitet for beboerne.

Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid. Der vil være tale om arbejde i aftentiden. Du forventes at arbejde hver 4. weekend.

Om stillingen

Som sygeplejerske i aftenvagt spiller du en vigtig rolle i det daglige arbejde på centret. Du vil indgå i et fast team omkring en gruppe af beboerne samt skulle træde til i resten af huset, når der opstår en akut situation. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At være rollemodel for dine kollegaer og sikre et højt fagligt niveau inden for triagering, dokumentation, medicinhåndtering og overholdelse af gældende retningslinjer
  • At håndtere akutte og komplekse forløb
  • At samarbejde tæt med kolleger om en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for beboerne
  • At vejlede og understøtte dine kollegaer i kliniske opgaver
  • At understøtte samarbejdet med centersygeplejersken, demenskoordinatoren og øvrige relevante aktører

Du vil være en aktiv del af helhedsplejen og deltage i plejen på gulvet for at sikre et godt samarbejde i teamet og skabe de bedste rammer for beboerne.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Trives i et tværfagligt miljø og har gode samarbejdsevner
  • Har interesse for arbejdet med borgere med demens
  • Har en struktureret og selvstændig tilgang til opgaveløsning
  • Har evne til at prioritere og delegere opgaver
  • Kan skabe trygge relationer til både beboere, pårørende og kollegaer
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og omstillingsparat i en hverdag, hvor der kan opstå uforudsete situationer

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med fokus på faglighed og udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring     
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter et stærkt kollegialt fællesskab, nærvær og kvalitet i plejen

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 01.06.2025. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Deadline med ansøgningsfrist er mandagden 21. april 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale fredag den 25. april 2025 fra kl. 8-12.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Dorthe Lynge på mobil 3058 0772.

 

Om Demenscenter Skovgården

Demenscenteret i Hadsund rummer 66 demensboliger og to aflastningsstuer fordelt på syv leve-bo-miljøer.

Som sygeplejerske på plejecentret spiller du en central rolle i at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og sygepleje til beboerne. Mange af vores beboere har komplekse sygdomsbilleder præget af multisygdom, herunder kognitive funktionsnedsættelser som demens og psykiske lidelser samt komplekse sundheds- og socialfaglige problemstillinger.

Du vil, ud over dine faste aftenvagtskollegaer, have et tæt samarbejde med plejecenterlederen, centersygeplejersken, to faglige teamledere – begge sygeplejersker – samt vores demenskoordinator, der ligeledes er sygeplejerske.

Skovgården arbejder vi ud fra en personcentreret omsorgstilgang med afsæt i Tom Kitwoods teorier. Vi prioriterer systematisk faglig udvikling i alle teams gennem undervisning og beboerkonferencer.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med fokus på kontinuerlig udvikling, et stærkt fagligt og tværfagligt samarbejde samt gode fysiske rammer og et sundt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring. Beboernes trivsel er vores højeste prioritet, og vi tror på, at ”Samarbejde er en professionel pligt.”

Vores arbejde har modtaget flere anerkendelser. I 2022 blev vi nomineret til ”Danmarks bedste plejehjem”, og vi har vundet priser for ”Årets mest innovative boligindretning for mennesker med demens”, ”Årets bedste demensindsats” (2019) samt ”Årets bedste demensindsats” (2024) for vores nytænkende Bagedyst.

 

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Lynge
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Demenscenter Skovgården
Tiltrædelse: 01-06-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen