Sygepleje ved Danmarks smukkeste fjord!

Du har nu muligheden for at søge en sygeplejerske stilling hos os i Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune. Vi søger pr 1. februar eller snarest muligt en fagligt dygtig og topmotiveret kollega. 

Der er tale om en fast stilling, hvor du får mulighed for at komme rundt til borgere i hele kommunen og vil have dit daglige udgangspunkt i Sygeplejen Øst eller Sygeplejen Vest, hvor mødestedet er henholdsvis Hadsund og Hobro.

Måske holder du af at arbejde i en stilling med fortrinsvis dagvagter og enkelte aftenvagter eller nattevagter samt weekendvagt hver 4. uge? Så kom til os i naturskønne Mariagerfjord. Vi er knap 60 sygeplejersker og ledelse, der stå klar til at byde velkommen inden for i vores sygeplejefaglige og sociale fællesskab.

Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune har udekørende funktionen i hjemmesygeplejen, vi har konsulentsygeplejersker på alle kommunens plejecentre, samt en koordinerende funktion til planlægning og sparing. Derudover har vi et akutteam, hvor der er mulighed for at have vagter. 

Vores dage på job er farverige med mange forskellige opgaver, som dialyse, dræn, IV, forløbskoordinering, faglig sparing, komplekse sår, palliation og lign. Opgaver, der hele tiden udvikles på og som gør, at arbejdsdagen aldrig er den samme. 

Vi er, hvis vi selv skal sige det, et fantastisk team af sygeplejersker, og en arbejdsplads med nærvær, nytænkning og højt til loftet. Vi vil udvikling, og vi vil fællesskabet.

Sygeplejens udgangspunkt er den rehabiliterende tilgang og arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaven med afsæt i Det nære Sundhedsvæsen. 

Du får god mulighed for:

  • at sætte din faglighed som sygeplejerske i spil.
  • at få indflydelse på din vagtplan – ved løbende at indgive ønsker til vores vagtplanlægger. 
  • frihed til selvstændigt at løse komplekse opgaver.
  • at sparre med dygtige kollegaer med forskellige specialkompetencer.
  • at bliver en nøgleperson i det nære sundhedsvæsen, hvor borgerens behandling sker tværsektorielt.
  • for at udvikle dig – som sygeplejerske og som person.
  • en tydelig sygeplejefaglig ledelse med fokus på kerneopgaven og på rehabilitering
  • en veltilrettelagt introduktion. Som Mette, der kom til sygeplejen med 10 år erfaring fra psykiatrien, siger:  ”Det har bare været sådan en god oplevelse og et godt introduktionsforløb, man kan altid sparre med en kollega, så tøv ikke med at søge”

Vi håber, du vil byde ind med:

  • en positiv tilgang til en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, prioritere og have overblik.
  • en stor lyst til variation i opgavernes mængde og indhold.
  • interesse i helhedssygepleje til vores borgere i Mariagerfjord Kommune.
  • aktivt medvirke til sparring med såvel kollegaer som samarbejdspartnere.
  • en god situationsfornemmelse, stor fleksibilitet i din tilgang til arbejdet, at være initiativrig og kreativ i din opgaveløsning
  • et udviklingsorienteret fokus og være med på ”nyt og spændende". 
  • Du har interesse for de sygeplejestuderende og bidrager til det gode studiemiljø på arbejdspladsen

Hvis du kan se dig selv som en del af vores fantastiske sygeplejeteam, så ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge netop dig. 

Skulle du have et spørgsmål eller to, så kontakt vores ledere i sygeplejen:

Louise Post, 23651465

Brith Lundø, 23810741

Ansøgningsfrist den 03.12.24 kl 8 og ansættelsessamtaler forventer vi at afholde den 06.12.24 og Skriftlig ansøgning med relevante bilag modtages kun elektronisk.

Aflønning sker efter aftale om NY LØN. Ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 


 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Louise Rosenørn de Lasson Post Leder for Sygeplejen Vest og Akutteam
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Sygepleje Vest
Tiltrædelse: 01-02-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen