Vi mangler en SKP, da en af vores kollegaer har fået nye udfordringer. Brænder du for at samarbejde med borgere i udsatte positioner og ønsker du dig kollegaer med høj faglighed og godt humør, så er denne stilling måske noget for dig!
SKP indsatsen er forankret i Rusmiddelcenteret i Social Støtte. Mariagerfjord Rusmiddelcenter består af en ambulant behandlingsafdeling, substitutionsbehandling /værested, SKP medarbejdere samt hjemløseindsatsen. Vi er i alt 14 medarbejdere og 1 afdelingsleder. Vi er et bredt fagligt sammensat hold, med både social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, psykologer og pædagoger.
SKP teamet i Mariagerfjord kommune består af 3 medarbejdere.
Som SKP yder du en uvisiteret, forebyggende og anonym indsats, målrettet socialt udsatte borgere, som kan være isolerede, ensomme, i misbrug eller med fysisk- og psykisk sygdom. Formålet er, ofte via en opsøgende indsats, at etablere kontakt til og tilbyde tidsafgrænset hjælp til borgeren, således at denne kan modtage relevant og nødvendig støtte fra det ordinære system.
Rusmiddelcentret er én af 3 afdelinger i området Social Støtte, som ud over Rusmiddelcenter består af Lettere Adgang og Mestringsvejledningen.
Social Støtte dækker flere specialer – indsatser og samarbejde med borgere med psykiatriske udfordringer, borgere med misbrugsproblematikker, borgere med kognitive udfordringer, senhjerneskade, borgere med autismespektrum forstyrrelse/adhd og borgere i hjemløshed.
Noget af det vi er optaget af, er at styrke sammenhængskraften mellem de 3 afdelinger, og at udvikle og booste en recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Vi ønsker, at styrke og forfine den indsats vi yder og samarbejder med borgere om. Bl.a. skal vi i perioden 2024 -2026 arbejde målrettet med at udvikle og implementere praksis omkring recovery orienteret rehabilitering på handicapområdet sammen med Social- og Boligstyrelsen.
Dine arbejdsopgaver:
Vi søger en kollega der:
Hvad tilbyder vi?
Løn- og ansættelsesforhold
Dit arbejdssted bliver hele Mariagerfjord kommune, med udgangspunkt fra Nordre Kajgade 3A, 9500 Hobro. Der må forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort. Vi har biler, du kan booke i arbejdstiden, men der vil være dage, hvor du skal bruge din egen bil.
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Generelt for stillingen gælder, at der er stor grad af selvtilrettelæggelse af arbejdstiden. Den skal dog afstemmes med din leder, dine nærmeste kollegaer, og du skal regne med at arbejde i såvel dag/eftermiddag/aften timerne samt i weekender.
Som medarbejder tiltræder du en decentral arbejdstidsaftale, hvor arbejdstiden ved behov kan ligge i tidsrummet 7-23 alle ugens dage. Der ydes et tillæg for skæve arbejdstider og ansvaret for at tilrettelægge selvstændigt – herunder at sikre afvikling af eventuelt optjent afspadsering. Dette stiller krav til dig om, at du selv flytter rundt på borgeraftaler, aflyser, prioriterer, ligger kontaktformen om samt koordinerer med kollegaer om dækning af fælles opgaver ved fravær, ferieafvikling o.lign.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Har du spørgsmål?
Er du velkommen til at kontakte leder af Rusmiddelcentret, Anne Mølholt Dahl på tlf. 2183 0604 eller leder af Social Støtte, Tanja Mørk på tlf. 2137 3362.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 01.12.2024.
Der er ansøgningsfrist til stillingen21.10.2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 28.10.2024.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.