Vi søger en ny kollega til et af vores distriktsteams i en fast stilling!
Ønsker du at arbejde på børne- og ungeområdet? Ønsker du at arbejde som socialrådgiver i en organisation som altid er i bevægelse?
Ønsker du at arbejde med fokus på inddragelse af både børn, forældre og netværk?
Så er Familierådgivningen i Mariagerfjord Kommune måske noget for dig. Vi har myndighedsansvaret for Mariagerfjord Kommunes indsats overfor udsatte børn og unge.
Vi er pt 28 socialrådgivere organiseret i 3 distriktsteams, et ungeteam samt specialrådgivningen for børn og unge.
Målet er, at sikre udsatte familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov, og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder. Vi arbejder aktivt og inddragende med barnets og familiens netværk med udgangspunkt i løsningsfokuserende tilgange og anerkendende relationer. Vi har ICS som hovedredskab i den analyserende del af vores praksis og anvender Signs of Safety i møder. Vi arbejder i DUBU og har mulighed for at tilbyde en grundlæggende oplæring.
Der stilles store krav til kreativiteten og evnen til at finde løsninger på ofte vanskelige og komplekse problemstillinger. Vi har en bred vifte af indsatser, som vi kan henvise til. En af de ting vi værdsætter meget er et konstruktivt, løsningsfokuseret og fremadskuende samarbejde med familierne, netværket og vores samarbejdspartnere.
Du skal være indstillet på, at være en aktiv og medskabende del af at udvikle og indføre arbejdsgange og metoder, og have fokus på høj faglighed i arbejdet. Vi er aktuelt særligt optaget af implementeringen af Barnets Lov, og arbejdet med øget grad af inddragelse af børn og unge.
Socialrådgiver i distriktsteams
I distriktsteams arbejder du med børn i alderen ca. 0-13 år og deres familier. Arbejdet omfatter f.eks. håndtering af underretninger, afdækninger, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og iværksættelse af støttende indsatser. Som socialrådgiver i et distriktsteam vil du arbejde med forebyggende indsatser, men også med anbringelser. Arbejdsdagen kan være uforudsigelig, og du skal derfor kunne trives med en hverdag, hvor dine planer kan ændre sig i løbet af dagen. Du skal være nysgerrig på familiernes mangeartede problemstillinger, og sammen med familien finde den bedste løsning. Du skal være undersøgende, have gode spørgeteknikker og turde tage den svære samtale.
Vi forventer, at du på det faglige plan
Vi forventer, at du som person
Vi tilbyder
Ansøgningsfrist: 24.01.2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28.01.2025.
Opstart forventes: Til besættelse hurtigst muligt eller senest den 01.03.2025.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation efter gældende overenskomst og Ny løn.
Din primære arbejdsplads vil være Fjordgade 5, 9550 Mariager, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Anja Lodal Pedersen tlf.nr. 21 64 61 21.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.