Vil du gøre en forskel for flygtninge og hjælpe dem på vej mod selvforsørgelse?
Vi søger en engageret socialfaglig beskæftigelseskonsulent til at arbejde med flygtninge i Job og Udvikling. I denne stilling arbejder du med både modtagelsen af nye flygtninge og deres videre vej til beskæftigelse og integration.
Om stillingen:
Du skal være med til at sikre en tryg modtagelse af nye flygtninge og introducere dem til deres rettigheder, pligter og muligheder i Danmark. Herunder bliver dine opgaver også at:
Vi tilbyder:
Om dig:
Om Job og Udvikling: Job og Udvikling arbejder målrettet på at støtte flygtninge og styrke deres vej til selvforsørgelse. Vi fokuserer vi på at skabe tryghed ved modtagelsen og understøtte en bæredygtig integration gennem beskæftigelse, uddannelse og samarbejde med relevante aktører.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være i Hobro, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt afdelingsleder for Job og Udvikling, Mette Bendix Rosenkrantz Thorup, på telefon 29137640, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. den 01.07.2025.
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 14.05.2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 19.05.2025.
Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie
I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie er vi ambitiøse. Vi sigter efter et arbejdsmarked i balance. Gennem vores fireårige beskæftigelsesplan fokuserer vi på unge, erhvervslivet og den enkelte borgers mulighed for at bidrage. Vi forpligter os til kvalitetsindsats og tillidsopbygning gennem dialog. Vi vil skabe harmoni og muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe vækst og varig udvikling i kommunen, hvor kommunen som den største arbejdsplads går forrest. Vi har tillid til - og en forventning om - at borgerne ønsker at komme i arbejde eller i uddannelse, og at man som borger selv er den vigtigste aktør på vejen dertil.
I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie lægger vi stor vægt på løbende læring og kompetenceudvikling. Vi prioriterer et dynamisk læringsmiljø, hvor medarbejdernes udvikling er i centrum. Gennem supervisionen sikrer vi en kontinuerlig refleksion og udvikling for en stærkere og mere engageret arbejdsstyrke.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.