Har du lyst til ledelse af et mindre plejecenter, som er kendetegnet af en høj faglighed, stærke relationer, hjemlighed og godt samarbejde med beboere og deres familie og venner – samt en tæt tilknytning til lokalområdet? Og drømmer du om at gå forrest, være nærværende for beboere, deres familie og venner samt medarbejdere og være med til at skabe den bedste faglige pleje og omsorg, med kontinuitet, kvalitet og borgersikkerhed i højsæde?
Plejecenter Teglgården i Als søger dig, der har en sundhedsfaglig baggrund og som trives med en arbejdsdag med borgernærhed samt samarbejde med lokalområdet.
Udover at være plejecenterleder for Teglgården, får du ligeledes ansvaret for Aktivitetscenter Teglgården. Her er der samværstilbud 4 dage ugentligt for borgere med henblik på vedligehold og udvikling af fysiske, psykiske og sociale færdigheder.
Banker dit hjerte lidt hurtigere ved ovenstående, så tøv endelig ikke med at ansøge denne stilling.
Vi efterspørger:
Du bliver garant for, at Teglgården arbejder systematisk med kvalitetsforbedringer, både sundhedsfagligt og med beboernes livskvalitet og omgivelser generelt.
Det er af afgørende betydning, at du er bevidst om at være rollemodel og er insisterende på, at alt hvad vi gør – det gør vi med afsæt i at skabe værdi for beboerne.
Derfor skal du vælge os
Vil du vide mere?
Læs mere om stillingen og organisationen i job- og personprofilen.
Du er også velkommen til at kontakte ældre- og omsorgschef Jonna Madsen på 29447622 (ferie i uge 29, 30 og 31 - send gerne en sms for at blive ringet op), hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også kontakte fungerende plejecenterleder Charlotte Pil på 97115501.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Din nærmeste leder vil være ældre- og omsorgschefen.
Der er ansøgningsfrist den 10. august 2025. 1. ansættelsessamtale forventes afholdt 15. august. Såfremt du går videre til anden samtale, vil der indgå testforløb ved ekstern testkonsulent – dato herfor koordineres direkte med den eksterne konsulent. Anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 21. august 2025.
Om Plejecenter Teglgården i Als
Plejecentret Teglgården ligger centralt placeret i Als tæt på kirke, strand og indkøb og har 25 boliger samt et aktivitetscenter. Matriklen deles med et hjemmeplejeteam.
Hver plejebolig har egen terrasse / altan og derudover er der terrasse tilknyttet hver bo-enhed. Teglgården er omgivet af smukke grønne arealer.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.