Pædagog til de nyoprettede K-klasser på Mariager skole, med opstart på Arden skole

I forbindelse med oprettelsen af nye Kontaktklasser (K-klasser) på Mariager Skole pr. 1.1.2026, søger vi en pædagog med opstart d. 1.10.2025 på Arden Skole. Stillingen er en fastansættelse. 

Du vil blive en del af overgangen og opbygningen af en ny K-afdeling beliggende på Mariager skole. Du vil først starte op på Arden skole, i K-klasserne med de kollegaer som sammen med dig skal starte K-klasserne op på Mariager skole. I får her løbende frem mod 1.1.26 mulighed for at planlægge og forberede denne overgang.  

Kontaktklasserne er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever inden for autismespektret. 

K-klasserne udbyder nu muligheden for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads, hvis du brænder for at skabe udvikling og trivsel for elever med autismespektrumforstyrrelser eller lignende specialpædagogiske behov.

Vi søger en fuldtidspædagog der i indeværende skoleår vil blive tilknyttet vores KC-team, der beskæftiger sig med særligt individuelt tilrettelagte indsatser på mellemtrinnet og i SFO’en. På sigt skal man som pædagog i K-klasserne kunne se sig selv arbejde i alle teams og på alle årgange.

Som pædagog i vores K-klasser vil du have mulighed for at gøre en positiv forskel i elevernes liv. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Planlægning og gennemførelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter tilpasset elevernes individuelle behov, men med fællesskabet for øje. 
  • Skabe et inkluderende og støttende læringsmiljø, der fremmer trivsel og udvikling.
  • Samarbejde tæt med andre pædagoger, lærere, ledelse og skolens øvrige samarbejdspartnere for at sikre koordineret indsats.
  • Observere og vurdere elevernes fremskridt og justere undervisningen og de fællesskabende aktiviteter efter behov.
  • Kommunikere effektivt med elevernes forældre og pårørende for at sikre et tæt samarbejde omkring elevernes udvikling.

Kvalifikationer: Vi søger ansøgere, der opfylder følgende kvalifikationer:

  • Uddannet pædagog
  • Erfaring i arbejdet med elever med autismespektrumforstyrrelser eller tilsvarende specialpædagogik er en fordel.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og som en del af et team.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Empati, tålmodighed og en positiv tilgang til arbejdet.

Hvorfor søge til Arden Skole?

Arden Skole er en dynamisk og inkluderende arbejdsplads hvor vi er dedikeret til at skabe en skolegang for elever med autisme hvor læring, trivsel og stærke fællesskaber lægger grundlag for deres fremtidige ungdoms- og voksenliv. 

Vi tilbyder:

  • Meningsfuldt og givende arbejde: Som pædagog i K-klasserne får du mulighed for at gøre en afgørende forskel i elevernes liv, hvor du understøtter deres mulighed for deltagelse og livsduelighed.
  • Støttende og samarbejdende arbejdsmiljø: Arden Skole værdsætter tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og øvrigt personale. Vi skaber et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi deler erfaringer, ideer og ressourcer for at skabe de bedste betingelser for elevernes læring og trivsel.
  • Fokus på faglig udvikling: Vi understøtter løbende faglig udvikling og efteruddannelse for vores medarbejdere. Aktuelt dygtiggøre vi os med en neuro-pædagogisk forståelse for arbejdet med denne målgruppe.
  • Kreative undervisningsmuligheder: Vi opfordrer til kreativitet og differentierede undervisningsmetoder, der imødekommer elevernes individuelle behov og interesser. Arden Skole tilbyder en bred vifte af ressourcer og faciliteter, der giver dig mulighed for at skabe engagerende undervisningsforløb og integrere praktiske og musiske fag.
  • Et sjovt og inspirerende arbejdsmiljø: Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde! Arden Skole er præget af en positiv og energisk atmosfære, hvor der er plads til humor, kreativitet og glæde. Vi værdsætter og anerkender medarbejdernes indsats og skaber rum for fælles arrangementer og sociale aktiviteter.

 

Stillingen er fast og på 37 timer.

Ansøgning: Hvis du er interesseret i at blive en del af oprettelsen af de nye K-klasser og bidrage til vores elevers udvikling og trivsel, bedes du sende din ansøgning og CV senest d. 21.8.25. 

 Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 27.8.25 om eftermiddagen.

Tiltrædelse sker pr. 1.10.25 eller snarest efter aftale. 

 

Arden Skole opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge uanset alder, køn, race, religion, seksuel orientering eller handicap.

Ved spørgsmål kan afdelingsleder for K-klasserne Laina Cramer Espensen kontaktes på 21357531, hvor du bedes sende en sms, hvorefter du vil blive ringet op. 

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Din primære arbejdsplads vil være på Arden Skole frem til 31.12.25, hvorefter du vil overgå til Mariager skole pr. 1.1.26. Der må ydermere forventes kørsel i hele kommunen i visse tilfælde. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
 

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Laina Cramer Espensen Afdelingsleder
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Arden Skole
Tiltrædelse: 01-10-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen