Faglig teamleder med pædagogfaglig baggrund til Plejecenter Myhlenbergparken

Brænder du for at udvikle det socialpædagogisk område og give beboerne den bedste hverdag? Kan du sætte retning og skabe commitment blandt dine kolleger? Så er det måske dig, vi søger som faglig teamleder til Plejecenter Myhlenbergparken.

Til Plejecenter Myhlenbergparken i Arden søger vi en faglig teamleder med en pædagogisk baggrund. Vi mangler dig, der drømmer om at løfte den faglige ledelse af kerneopgaven helt ude hos beboerne. 

Jobbet er noget for dig hvis du: 

  • Motiveres af at gøre beboernes dagligdag så god som muligt 
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske skel 
  • Kan skabe motivation og opbakning blandt dine kolleger 
  • Vil prøve kræfter med lederrollen i et trygt miljø 
  • Har en stærk pædagogfaglig profil
  • Er stærk på dokumentation og erfaringsopsamling

Plejecenter Myhlenbergparken er et veldrevet plejecenter med 52 boliger, som ligger naturskønt i Arden. Du vil blive en del af et ledelsesteam med en plejecenterleder og en anden faglig teamleder.

Som faglig teamleder vil du fungere som et bindeled mellem plejecenterlederen og dine kolleger ude på afdelingen, og du vil være med til at sætte retningen for den pædagogfaglige ledelse helt tæt på beboeren. Desuden vil du have en central rolle i at styrke dokumentation og erfaringsopsamling.   

Du vil blive en del af et netværk med faglige teamledere på de øvrige plejecentre. Du vil således få mange nære samarbejds- og sparringspartnere i dit daglige arbejde. 

Du vil endvidere blive en del af en organisation, hvor arbejdsglæden og ansvarsfølelsen er stor, og hvor vi sætter pris på den åbne og konstruktive dialog med beboere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om jobbet, vores forventninger til dig og om vores organisation i job- og personprofilen. 

Du er også velkommen til at kontakte fungerende plejecenterleder Dorthe Lynge på 3058 0772, hvis du har spørgsmål til jobbet. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2025. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Din nærmeste leder vil være plejecenterleder på Plejecenter Myhlenbergparken. 

Der er ansøgningsfrist den 4. maj 2025. 1. ansættelsessamtale forventes afholdt 16. maj. Såfremt du går videre til anden samtale, vil der indgå testforløb ved ekstern testkonsulent. Der vil i denne forbindelse være online testtilbagemelding og anden ansættelsessamtale forventes afholdt 26. maj. 

Om Plejecenter Myhlenbergparken i Arden

Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores beboere.

I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet ”Fremtidens plejecentertilbud”, der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.

Læs mere her: https://www.mariagerfjord.dk/Borger/Aeldre/Plejecentre/Myhlenbergparken

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Lynge
Stillingskategori: Ledelse
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Plejecentret Myhlenbergparken
Tiltrædelse: 01-07-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen