Direktør for Social, Sundhed og Omsorg
Har du ambitioner om at være en del af den øverste ledelse i en spændende kommune, og om at navigere et budget i balance på godt 1 mia.kr. samt at lede 1.850 medarbejdere sammen med et hold af dygtige ledere? Så læs mere her…
Som direktør for Social, Sundhed og Omsorg får du en unik chance for at stå i spidsen for nogle af de mest spændende udviklinger på ældre-, sundheds- og socialområdet. Det indebærer blandt andet at lede implementeringen af omfattende reformer som ældrereformen og sundhedsreformen.
Din rolle kræver et skarpt politisk blik og evnen til at tænke strategisk – både for kommunen og i et bredere samfundsperspektiv. Det er vigtigt, at du har interesse for driften, kan udfordre og understøtte de erfarne chefer og sammen med dem sikre det tværgående fokus og blik for inspiration udefra.
Mariagerfjord Kommune med 42.000 borgere er en af Danmarks smukkeste kommuner med fjord, skov og kyst. Med fjorden som et fælles omdrejningspunkt, er der fokus på at inddrage borgerne og skabe fysiske og kulturelle sammenhænge rundt om og på fjorden.
Du træder ind i en dynamisk og samarbejdsorienteret direktion, hvor du forventes aktivt at bidrage til fællesskabet og tage ansvar for den spændende udvikling af hele Mariagerfjord Kommune.
Du besidder en stærk ledelsesidentitet og har solid erfaring med ledelse af ledere sandsynligvis indenfor et eller flere af de offentlige velfærdsområder. Du er analytisk og kan skabe og formidle det strategiske overblik. Du kommunikerer stærkt og med respekt for rollerne i de mange kontekster, du træder ind i, og du står ved dine beslutninger og træder tydeligt frem, når der er behov for retning og handlekraft.
Du kan læse meget mere om stillingen i Mariagerfjord Kommune i job- og personprofilen her. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kommunaldirektør Anne Velling Christiansen på tlf. 2484 2432 e/mail: anvel@mariagerfjord.dk eller partner i Genitor Christian Roslev på tlf. 2520 1505 eller chro@genitor.dk.
Ansøgning sker gennem Genitors karriereside. Klik på nedenstående link, så kommer du dertil.
Ansøgningsfristen er søndag den 8. juni 2025.