Borgerservice medarbejder

Trives du med at hver dag er som at være med i Jeopardy? Man ved aldrig hvad borgerne spørger om, men brænder for at finde løsningerne på borgernes spørgsmål, så bør du læse videre. 

Om jobbet 

Dine opgaver vil primært være borgerbetjening indenfor MitID, pas, kørekort, sygesikring, folkeregister, samt et hav af andre opgaver, som er placeret i Borgerservice. Desuden vil der være sagsbehandling i de perioder, hvor du ikke er i front.  

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø og udviklingsmuligheder

I Mariagerfjord Kommune arbejder vi dagligt på, at kommunen skal være et godt sted at bo, leve og ikke mindst arbejde. Det er vigtig for os, at du har det godt, og at du trives. Vi sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til nye opgaver, og selvom mange opgaver løses selvstændigt, er der altid mulighed for sparring og støtte.

Vi er en arbejdsplads med godt humør, en hyggelig omgangstone, hjælpsomhed og en stor ansvarsfølelse over for opgaverne. Det giver høj arbejdsglæde, et godt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder. Du vil få stor frihed under ansvar og mulighed for selv at sætte præg på jobbet.

Hvem er du? 

Vi forventer, at du har et vis kendskab til Mariagerfjord Kommunes opbygning, da en del af en borgerservicemedarbejders opgave portefølje er pasning af kommunens telefon hovedomstilling. Derfor er det vigtigt med et godt kendskab til organisationen, samt et smil i stemmen. Vi håber, at du er uddannet kontorassistent med speciale i administration.

Vi tilbyder:

  • En gruppe af engagerede kollegaer, som du altid kan spare med, og som vil hjælpe dig ind i opgaverne.
  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed. 
  • Et sted hvor humor og smil er vigtige medspillere 
  • Her er der plads til at tage hensyn til den enkelte og vi kan ved fælles hjælp få 2 og 2 til at give 5. 

Ansættelsessted 

Jobbet vil primært være placeret i Borgerservice Hobro på Adelgade 30B, men der må påregnes arbejdsdage i Hadsund. 

Løn- og ansættelsesforhold 

Der er tale om en stilling mellem 12 – 18 timer, og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med forventet start 1. oktober eller så hurtigt, som muligt.  
Den endelige lønindplacering sker efter nærmere forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen til stillingen er 4. august og der afholdes samtaler hertil onsdag d. 7. august. 

Vil du vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger hos Gruppeleder Helle Heiberg Dinesen på 97113124. 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Helle Dinesen Heiberg
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Borgerservice Hobro
Tiltrædelse: 01-10-2024
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen