Aflaster

Aflastningsperson søges! 

Vi søger en omsorgsfuld og pålidelig person, som har lyst og tid til at være sammen med vores søn på 5 år. Det drejer sig om ca. 6 timer månedligt efter aftale og behov. Aflastningen vil primært finde sted i vores hjem, men ved etableret tryghed kan aflastning eventuelt foregå andre steder. 

Om Dinny: 
Dinny er en dejlig dreng, med masser af energi og omsorg. Dinny elsker at bruge tid på at være udenfor, cykle og lege med LEGO. Dinny elsker også at slappe af og hygge omkring en god tegnefilm. Dinny går i børnehave i særligt dagtilbud i Børneuniverset, hvor han trives i en struktureret hverdag. Dinny er en dreng, som tager enormt mange indtryk ind og kan derfor have brug for pauser, hvor han kan skærmes. Dinny afledes hurtigt af sine omgivelser, hvorfor det er vigtigt at man er opmærksom på ham, når man passer ham. Dinny skal udredes med mistanke om ADHD.


Om jobbet: 
Vi søger en tålmodig aflaster, som er fyldt 18 år, der kan bevare roen og rumme Dinny. Vi forstiller os, at du er studerende som har tid og lyst til at få relevant arbejdserfaring inden for studiet. Da vi bor et stykke fra offentligt transport, skal man være opmærksom på at kunne komme frem og tilbage fra vores hjem. 


Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt – vi ansætter løbende, så derfor fjernes dette opslag, når den rette er fundet. 

Ansøgningen kan sendes til Mette Andersen på mail nylanderbergmann@gmail.com. Hvis der er yderligere spørgsmål kan du kontakte Mette Andersen på telefonnummer 31 48 70 00 

Du vil i første omgang blive kontaktet af os, og vi vil mødes til en samtale. Såfremt vi ønsker at ansætte dig, vil du blive kontaktet af vores socialrådgiver, Julie T. Jensen, idet du skal godkendes til opgaven. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest. Arbejdsgiver er Mariagerfjord Kommune og lønnen aftales med vores socialrådgiver. 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sitte Ansbjerg Jensen
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Specialrådgivning for børn
Tiltrædelse: 01-11-2024
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen