Underviser i rytmisk sang og musikerlinjen
Vil du være med til at udvikle faget rytmisk sang og vores musikerlinje på Mariagerfjord Kulturskole? Og har du lyst til at skabe inspirerende undervisning og indgå i kreative projekter sammen med engagerede kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Stillingen indeholder undervisning i rytmisk sang for børn, unge og voksne samt en central rolle på vores musikerlinje for unge talenter. Musikerlinjen er et talentforløb for unge mellem 15–20 år med ambitioner inden for musik, hvor fokus er på kunstnerisk udvikling, sammenspil og at skabe og fremføre egen musik. Læs mere her: Mariagerfjord Kulturskole
Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at styrke det samlede undervisningstilbud og skabe stærke musikalske fællesskaber.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Undervisning i rytmisk sang (solo og hold)
- Undervisning og udvikling af musikerlinjen
- Sammenspil, performance og bandcoaching
- Arbejde med elevernes kunstneriske udvikling og eget musikalsk udtryk
- Deltagelse i og udvikling af samarbejdsprojekter
- Planlægning og gennemførelse af koncerter, indspilninger og projekter
- Aktivt bidrag til udviklingen af det rytmiske fagområde
På musikerlinjen vil du arbejde med elever, der modtager ugentlig undervisning i både hovedfag, sammenspil og projekter – med fokus på bl.a. performance, sangskrivning og lydproduktion.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et kreativt og fagligt stærkt miljø med 25 engagerede kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og prioriterer sparring og videndeling højt.
Hos os er fællesskab, musikalitet og kvalitet i undervisningen i centrum. Derfor er der afsat tid til fælles aktiviteter, møder og forberedelse som en naturlig del af stillingen.
Vi søger
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant musikfaglig uddannelse inden for rytmisk sang
- Motiverer og fagligt understøtter elever, fra begynder- til og med MGK niveau
- Har erfaring med sammenspil, bandledelse og gerne talentudvikling
- Har pædagogisk erfaring og en anerkendende tilgang til undervisning
- Kan arbejde med elevernes kunstneriske identitet og kreative proces
- Kan skabe motiverende, nærværende og inspirerende undervisning
Om Mariagerfjord Kulturskole
Mariagerfjord Kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans, drama og billedkunst til ca. 800 elever i alle aldre. Vi er 25 medarbejdere og har base i Hobro, men underviser decentralt i hele kommunen.
Kulturskolen har stærke talentmiljøer, herunder musikerlinjen, hvor eleverne bl.a. spiller koncerter, deltager i camps og arbejder målrettet med deres musikalske udvikling.
Læs mere på www.mariagerfjordkulturskole.dk
Løn og ansættelse
Stillingen er på 14/37 ugentligt.
- 54 % forberedelsestid til undervisningen
- 6 fællesdage årligt
- Tid afsat til projekter
Undervisningen placeres primært på én til to dage om ugen, men der må forventes aktiviteter på andre dage i forbindelse med projekter, koncerter og evt. turnéaktiviteter.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FMM og afhænger af kvalifikationer og erfaring.
Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børne- og straffeattest.
Tiltrædelse: 1. August 2026
Praktisk information
Arbejdstid: 14/37 (deltid)
Kontaktperson: Ask Andreassen – tlf. 2487 0042
Ansøgningsfrist: Mandag d.25. maj kl.12:00
Samtaler afholdes: Mandag d. 1. juni imellem 9-13
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.