Underviser i elbas og kontrabas
Vil du være med til at udvikle elbas og kontrabas på Mariagerfjord Kulturskole? Og har du lyst til at skabe inspirerende undervisning og indgå i kreative projekter sammen med engagerede kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Stillingen indeholder undervisning i elbas og kontrabas for børn, unge og voksne. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at styrke det samlede undervisningstilbud og skabe stærke musikalske fællesskaber. Inspirationen til formuleringen om sammenspil og samarbejde ligger i kulturskolens øvrige musikopslag.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Undervisning i elbas og kontrabas, solo og hold.
- Deltagelse i og udvikling af samarbejdsprojekter.
- Planlægning og gennemførelse af koncerter og projekter.
- Organisatoriske opgaver inden for fagområdet.
- Aktivt bidrag til udviklingen af det rytmiske fagområde.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et kreativt og fagligt stærkt miljø med 25 engagerede kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og prioriterer sparring og videndeling højt.
Hos os er fællesskab, musikalitet og kvalitet i undervisningen i centrum. Derfor er der afsat tid til fælles aktiviteter, møder og forberedelse som en naturlig del af stillingen.
Vi søger
Vi forventer at du:
- Har en relevant musikfaglig uddannelse inden for elbas og/eller kontrabas.
- Motiverer og fagligt understøtter elever, fra begynder- til og med MGK niveau
- Har erfaring med sammenspil og tværfagligt arbejde
- Har pædagogisk erfaring og en anerkendende tilgang til undervisning.
- Kan skabe motiverende, nærværende og inspirerende undervisning.
- Har lyst til at udvikle kulturskolens fagmiljø.
Om Mariagerfjord Kulturskole
Mariagerfjord Kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans, drama og billedkunst til ca. 800 elever i alle aldre. Vi er 25 medarbejdere og har base i Hobro, men underviser decentralt i hele kommunen.
Læs mere på www.mariagerfjordkulturskole.dk.
Løn og ansættelse
Stillingen er på 10/37 ugentligt.
- 54% forberedelsestid til undervisningen.
- Tid afsat til projekter.
- Undervisningen søges placeret på en dag om ugen, men der må forventes aktiviteter på andre dage i forbindelse med projekter og koncerter herunder fællesdage der er placeret på 6 fredage.
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FMM og afhænger af kvalifikationer og erfaring.
- Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børne- og straffeattest.
- Tiltrædelse: 1. August 2026
Praktisk information
- Arbejdstid: 10/37 (deltid).
- Kontaktperson: Ask Andreassen – tlf. 2487 0042.
- Ansøgningsfrist: Mandag 25. maj kl.12:00
- Samtaler afholdes: Onsdag d.3. juni imellem kl. 9-13
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.