Souchef
Souschef til Botilbud Kirketoften i Hobro
Vores dygtige souschef har valgt at gå på efterløn, og derfor har du nu en unik chance for at blive en del af et botilbud målrettet voksne borgere med betydelig og varig funktionsnedsættelse.
Om dig
Vi søger en leder, der:
• har en pædagogisk baggrund og brænder for at arbejde med ledelse
• har en lederuddannelse – eller har interesse for at tage en
• har lyst til ledelse på fuld tid – og som står stærkt i at træffe beslutninger
• er tydelig og arbejder struktureret
• har kendskab til Opusvagtplan eller interesse herfor
• har kendskab til arbejdstidsregler og arbejdsmiljølovgivning eller interesse herfor
• har flair for at kunne omsætte praksis ind i de faglige opfølgninger og støtte medarbejderne heri – har du kendskab til Nexus og Sekoia, er det en fordel.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
• Pædagogisk sparring med medarbejdere.
• Vagtplanlægning med hensyn til både kerneopgaven og medarbejdernes balance mellem arbejde og privatliv.
• Vikardækning og ansvar for overblikket over, om vi har vikarer nok.
• Håndtering af ad hoc-opgaver.
Det forventes, at du er indstillet på at være tilgængelig ved akut opståede situationer udenfor almindelig arbejdstid ca. halvdelen af året (”vagtordning” deles mellem dig og leder af Botilbuddet). Du forventes desuden at kunne være ledelsesansvarlig, når botilbudslederen er fraværende.
Vi tilbyder
• En meningsfuld lederrolle, hvor du både får indflydelse, variation i opgaverne og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
• Et ledelsesteam med lederen af Kirketoften og administrativ understøttelse af vores erfarne sekretær – der er rig mulighed for løbende sparring med lederen.
• En god arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Vi har en fri og humoristisk omgangstone, hvor der er højt til loftet.
• En velfungerende trio og MED-samarbejde, hvor vi prioriterer medindflydelse højt.
• En arbejdsplads hvor beboerne dagligt kommer på besøg på dit kontor
• Mulighed for at bidrage til videreudvikling af Botilbud Kirketoften.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Du refererer til leder af Botilbud Kirketoften, som har ansvar for økonomi og personale.
Løn aftales nærmere ud fra gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg ud fra dine kompetencer. Vi håber, at du kan tiltræde den 1. juli 2026.
Din primære arbejdsplads er i Hobro, men du skal være indstillet på at deltage i møder i hele Mariagerfjord Kommune, hvorfor det er et krav, at du har gyldigt kørekort.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have Mit ID.
Tidsplan
Ansøgningsfristen er den 6. maj. Vi forventer at holde første samtale den 18. maj og anden samtale den 27. maj.
Mellem første og anden samtale afvikles test på de kandidater, der er gået videre til anden samtalerunde. Går du videre til anden samtale, skal du være indstillet på at gennemføre online personlighedstest samt deltage i testtilbagemelding med deltagelse af en ekstern konsulent.
Der indhentes kun referencer på den kandidat, der forventes ansat.
Oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Lone Christensen på 97115833.
Om Botilbud Kirketoften
Botilbud Kirketoften er målrettet borgere, der har en betydelig og varig nedsat funktionsevne. Tilbuddet ligger i naturskønne omgivelser i Hobro og er opdelt i fire huse, der alle er placeret omkring et 130 m2 stort fællesareal I tilbuddet findes der desuden et centerområde med administration og personalefaciliteter samt aktivitetsrum. Botilbuddet har vågen nattevagt.
På Botilbud Kirketoften har vi fokus på at tilbyde en helhedsorienteret indsats, der skal tilgodese individuelle behov i forhold til alder, handicap og interesser. Vores pædagogiske vision er at skabe en oplevelse af genkendelighed og livsglæde i hverdagen – konkret arbejder vi ud fra en neuropædagogisk, anerkendende og relations pædagogisk tilgang.
Læs om organisationen
Læs Mariagerfjord Kommunes Ledelsesgrundlag og strategiske pejlemærker
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.