Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til Børnehuset Regnbuen
Dagtilbud område øst søger 2 nye pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til Børnehuset Regnbuen i Mariager.
Stillingerne:
Den ene stilling er en fast stilling i børnehaven fra 01.07.26.
Den anden stilling er en midlertidig stilling i vuggestuen fra 01.07.26 til og med 31.12.26.
I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stillinger op som en fuldtidsstilling på 37 timer. Har du spørgsmål hertil eller vil høre mere om de ledige stillinger, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Om Børnehuset Regnbuen:
Børnehuset Regnbuen er et aldersintegreret børnehus med ca. 32 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Regnbuen er i gang med at blive udvidet med en tilbygning, som står klar i september 2026. Når tilbygningen er klar, har Regnbuen plads til ca. 60 børnehavebørn.
Børnehuset Regnbuen er en del af Dagtilbudsområde Øst, der består af i alt 5 børnehuse i Mariager og Hadsund.
Børnehuset Regnbuens værdier er: Omsorg, Fællesskab, Tryghed og Glæde. Medarbejdere og ledelse bidrager i fællesskab og i åben dialog til at arbejds- og læringsmiljøet i vores børnehus skaber mulighed for, at både børn og ansatte udvikler sig.
Det pædagogiske arbejde tager afsæt i:
- et anerkendende barnesyn med en høj grad af børneinddragelse i dagens rutiner, leg og aktiviteter
- en læringsmæssig tilgang, hvor natur, udeliv og science, sprog og kommunikation samt kultur, æstetik og fællesskab er de gennemgående temaer.
- en relationel tilgang med elementer fra ICDP og teorier om tilknytning, hvor begreber som mentalisering, affektregulering, affektiv afstemning, nærvær og den nærmeste udviklingszone er centrale begreber.
Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du lyst til at bidrage udviklingen af et dejligt børnehus, der har det overordnede mål: At skabe et fantastisk børneliv
Så skriv en ansøgning og/eller aflæg os et besøg.
Praktiske oplysninger
- Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller snarest derefter
- Arbejdstid: Som udgangspunkt 37 timer ugentligt
- Ansøgningsfrist: 17. Maj 2026
- Ansættelsessamtaler: Fredag 22. Maj i tidsrummet 12.00 - 15.00
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Der bliver indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelse.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
For yderligere information om stillingerne, så kontakt:
- Pædagogisk Leder i Regnbuen Søren Vindum Horup - soerh@mariagerfjord.dk Tlf.: 51 15 96 60
- Områdeleder Katrine Kingo Ladegaard – kalad@mariagerfjord.dk
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.