Pædagogmedhjælper til Bondegårdsbørnehaven i Hadsund
Dagtilbud Område Øst søger pædagogmedhjælper på 37 timer til Bondegårdsbørnehaven i Hadsund fra 01.11.26 eller snarest muligt.
Vi leder en pædagogmedhjælper med erfaring, som har en interesse for natur, udeliv og science.
Bondegårdsbørnehaven er en funktionsopdelt børnehave med ca. 55 børn, som har til huse i et gammelt stuehus lidt ude på landet. Bondegårdsbørnehaven har en stor naturgrund, omkranset af marker og uden hegn omkring.
I bondegårdsbørnehaven bor der katte, kaniner, grise, høns og geder som alle indgår i det daglige pædagogiske arbejde. Bondegårdsbørnehaven har en aktiv forældregruppen, som sammen med deres børn hjælper med at passe dyrene i weekenden.
Først og fremmest er Bondegårdsbørnehaven børnenes sted, og vi søger en pædagogmedhjælper, der kan være medlegende, berige børnene med viden og indsigt i naturen. En medhjælper som vil inddrage børnene i alle dele af hverdagen.
Om Dagtilbud Område Øst
Dagtilbud Område Øst består af fem børnehuse, der alle arbejder med høj faglighed, nærvær og med børneperspektivet i centrum. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kollegial sparring og et tæt samarbejde på tværs af husene.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- har erfaring
- er stabil
- brænder for arbejdet med børn og deres trivsel, læring og udvikling
- vil bidrage positiv til den udvikling bondegårdsbørnehaven har gang i
- kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
- bidrager aktivt til et positivt arbejdsmiljø
- har lyst til at arbejde ud fra gældende pædagogiske læreplaner
- har mulighed for at arbejde inden for børnehavens åbningstid fra 6.30 til 17
Vi tilbyder
- en spændende hverdag i et dagtilbud med flere børnehuse og faglige fællesskaber
- engagerede og dygtige kolleger
- mulighed for faglig udvikling og sparring
- en arbejdsplads med fokus på trivsel, relationer og kvalitet i det pædagogiske arbejde
Praktiske oplysninger
- Tiltrædelse: 1. november 2026 eller hurtigst muligt
- Arbejdstid: Som udgangspunkt 37 timer ugentligt
- Ansøgningsfrist: Torsdag 17.09.26
- Ansættelsessamtale: 21.09.26 i tidsrummet 13-15.30
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Der bliver indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ulla Brams på 24 97 46 03 eller Områdeleder Katrine Kingo Ladegaard på 51219858
Vi glæder os til at høre fra dig!