Pædagoger og assistenter til dagtilbud i Hobro og Arden
Vil du gøre en forskel – hver eneste dag?
Vi søger pædagoger og pædagogiske assistenter til Dagtilbudsområde Nord
I Dagtilbudsområde Nord arbejder vi hver dag for at skabe trygge, nysgerrige og udviklende fællesskaber for børnene. Det gør vi med udgangspunkt i barnets perspektiv, stærke relationer og læringsmiljøer, der giver plads til leg, fordybelse og udvikling. Lige nu søger vi engagerede pædagoger og pædagogiske assistenter, som har lyst til at blive en del af vores faglige fællesskab.
Vi har aktuelt ledige stillinger i:
Vuggestuen Himmelblå i Arden,
Skovbørnehaven Skelhus i Arden,
Børnegården Houvej i Hobro
Børnehuset Hesselholt i Arden.
På vores hjemmeside kan du læse mere om de enkelte huse: Dagtilbud område Nord
Dagtilbudsområde Nord omfatter Rosenhaven, BørneUniverset, Børnegården, Særligt Dagtilbud i Hobro og Hesselholt, Skelhus og Himmelblå i Arden. Vi arbejder alle ud fra et fælles værdigrundlag og er optaget af at skabe de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling. Det næste år vil vores arbejde være særligt fokuseret på tre centrale områder: LEG, BARNETS PERSPEKTIV og FORÆLDREINDDRAGELSE.
Hos os er barnets stemme central. Vi arbejder relationelt og anerkendende og lægger stor vægt på, at børnene bliver mødt som de er. Vores pædagogiske praksis tager afsæt i udviklende læringsmiljøer, hvor faglig refleksion er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi sammen bliver klogere på, hvad der virker – og hvorfor.
Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent, og at du brænder for arbejdet med børns trivsel, udvikling og læring. Du ser relationer som fundamentet for alt pædagogisk arbejde og har lyst til aktivt at bidrage til både fællesskabet og den faglige udvikling. Samtidig trives du i en hverdag, hvor samarbejde, dialog og refleksion er vigtige omdrejningspunkter.
Som medarbejder i Dagtilbudsområde Nord bliver du en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger og en ledelse, der prioriterer faglighed, tillid og arbejdsglæde. Vi holder fælles personaledage, hvor vi dygtiggør os sammen, og vi har både store og små sociale arrangementer. Vi har ansat en AKT-pædagog, som vejleder og understøtter dig i din praksis. Desuden har vi ergoterapeut, musikterapeut og psykomotoriske terapeuter ansat i dagtilbuddet.
Vi prioriterer, at dygtiggøre os og har i øjeblikket medarbejdere i gang med kurser og uddannelser såsom NPU, sprogmentor, lederafklaring mv.
Derudover har institutionerne i Mariagerfjord Kommune et godt og velfungerende samarbejde med PPR gennem faste tale-hørekonsulenter, psykologer og fysioterapeuter og Indsatspædagoger.
Lyder det som noget for dig, eller en du kender, så glæder vi os til at høre fra dig.
I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stilling op som en fuldtidsstilling på 37 timer. Har du spørgsmål til timetal eller til andet vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte:
Pædagogisk leder Camilla Kvist i Himmelblå på 9711 4361
Pædagogisk leder Line Jensen i Skelhus på 9811 4393
Pædagogisk leder Anders Jensen på Børnegården på 9711 5170
Pædagogisk leder Mette Greve i Hesselholt på 9711 4390
Skriv tydeligt i ansøgningen hvilken stilling/stillinger du søger.
Ansøgningsfrist: 15.2.2026
Tiltrædelse: 1.4.26 - gerne før
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.