Modig og udviklingsorienteret leder søges til specialområdet
Sæt retning. Skab trivsel. Vær med til at gøre en forskel for vores elever.
Brænder du for ledelse – og tør du ville noget?
Vi søger en tydelig, modig og engageret afdelingsleder, der har lyst til at tage ansvar, sætte retning og stå i spidsen for udviklingen af vores K-klasser på Arden Skole.
Vi leder efter dig, der kommer med energi, overblik og handlekraft. Dig, der er relationsstærk – og som samtidig holder fokus på opgaven og kerneydelsen: børnenes trivsel, læring og udvikling.
Om stillingen
Fast afdelingslederstilling på fuld tid med tiltrædelse 1. maj 2026.
Du får ansvaret for vores K-klassernes (autismespektrumsforstyrrelser) yngste afdeling og SFO og bliver en central del af skolens samlede ledelse.
Du skal:
- sætte tydelig retning og skabe følgeskab
- lede dygtige medarbejdere fagligt og personalemæssigt
- sikre høj kvalitet i undervisning og fritidstilbud
- styrke samarbejdet med forældre og eksterne samarbejdspartnere
- tage ansvar for drift, struktur og prioritering i hverdagen
- bidrage aktivt i ledelsesteamet
- arbejde med inklusion mellem k-afdelingen og almenskolen
Du får reel indflydelse – og forventes at bruge den.
Hvem er du?
Vi søger ikke kun kompetencer – vi søger en tydelig lederprofil.
Du:
- vil noget og brænder for at gøre en forskel
- tør træffe beslutninger og stå ved dem
- sætter retning og skaber energi omkring dig
- er relationsstærk
- har øje på opgaven og får ting gjort
- arbejder struktureret, følger op og følger til ”dørs”
- trives med både mennesker, udvikling og drift
Derudover har du:
- erfaring med pædagogisk eller specialpædagogisk ledelse
- relevant faglig baggrund
- lyst til fortsat lederuddannelse (diplom i ledelse, hvis ikke allerede gennemført)
Om os
Arden Skole er en moderne og nyrenoveret skole i naturskønne omgivelser med:
- ca. 410 elever i almenområdet
- ca. 78 elever i specialklasserækken
- Et ledelsesteam der består af:
- Skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder og 2 afdelingsledere i k-afdelingen
Vi arbejder ud fra værdierne:
tillid – fællesskab – ansvarlighed – livsduelighed
Hos os er ledelse et fælles ansvar. Vi spiller hinanden gode, sparrer tæt og tør tage fat i det, der er svært.
Vi tilbyder
- en lederstilling med stor indflydelse og mulighed for at sætte præg
- et stærkt og ambitiøst ledelsesteam
- en organisation i udvikling, hvor nye idéer er velkomne
- høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
- gode muligheder for kompetenceudvikling
Yderligere oplysninger:
Du kan finde mere information om Arden Skole på vores hjemmeside.
Vi forventer, at interesserede inden evt. ansøgning kontakter skoleleder Anne-Louise Nygaard Sadek for spørgsmål eller en rundvisning på tlf. 51 94 12 70 (send gerne en sms) eller mail: annsa@mariagerfjord.dk.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026
- Ansøgningsfrist: Torsdag den 12. marts
- Udvælgelse af kandidater: Fredag den 13. marts
- Første samtale: Uge 12
- Personlighedstest med tilbagemelding: Uge 12 eller 13
- Anden samtale: Uge 13
Ledelsesgrundlaget
Ledelsesgrundlag for ledere i kommunen Som leder i Mariagerfjord Kommune tildeles man et særligt mandat. Forventningen er, at man som leder optræder med ambitioner og visioner på sit ansvarsområde og på vegne af kommunen. Som leder er man rollemodel for ordentlighed og stræben efter at skabe værdi og gode resultater.
Mariagerfjord Kommunes ledere har i fællesskab udviklet seks forpligtigende krav til, hvad god ledelse er i kommunen:
- Vi viser vej Mange ønsker at påvirke kursen. Borgere, politikere, din leder, samarbejdspartnere og andre søger at gøre deres indflydelse gældende. Du skal tage dialogen med dine interessenter og løbende afstemme forventningerne. Vær både opfindsom og insisterende, men også kritisk, når du sætter kursen og afgør dit ledelsesrum.
- Vi prioriterer Fortæl, hvad kerneopgaven betyder for din ledelse og vis medarbejderne, at det nytter noget, når I sammen præciserer forståelsen, den faktiske indsats og reelle værdiskabelse. Du skal sætte mål for de vigtigste opgaver. Det skaber overblik og giver medarbejderne de bedste betingelser for at løse opgaven, når de ved, hvad de skal arbejde med, og hvilken kvalitet du forventer. Sådan udnytter vi bedst muligt de ressourcer, vi har. Afgræns kerneopgaven gennem tydelige valg og fravalg ved at sige mere ”enten eller” end ”både og”.
- Vi tager samtalen Vi har brug for bedre og mere direkte samtaler om, hvad vi gør, og hvordan vi kan gøre det bedre. Også når samtalen er svær. Det kræver både små og store samtaler med medarbejdere og lederkolleger om praksis, ambitioner og besværligheder, men også om fremgang og sejre. Sørg for, at samtalerne er rettidige, lærerige og inspirerende for dig og andre. Vær konkret, konstruktiv og kollegial, både når du modtager og giver feedback. Organisationen vil elske dig for det.
- Vi udvikler Du skal ikke blot fokusere på drift. Du skal også udvikle dit ansvarsområde. Du skal udvikle dig selv for at opretholde din ledelseskraft. Du skal skabe tryghed i relationen til medarbejderne og samtidig udfordre opgaveløsningen. Det gavner både præstationen og arbejdsglæden. Sørg for, at medarbejderne kender deres udviklingsdagsorden – og tager ejerskab for den.
- Vi inviterer os selv og andre ind Alle har noget ekstra at byde ind med. Invitér dig selv ind i andres arbejde, og gør det nemt for andre at byde ind i dit. Både i interne og eksterne samarbejder. Dyrk de gode fortællinger om samarbejdet, om det umuliges muligheder og om stoltheden i opgaven. Sig til og fra på afgørende tidspunkter, også når det udfordrer flertallets måde at tale eller handle på. Sådan bliver vi medskabere af den kultur, vi har brug for.
- Vi er modige Vi skal være mere modige i dag, end vi var i går, når det handler om at tænke nyt og afprøve nye metoder. Sæt derfor overraskende tværgående samarbejder i gang eller overvej, om der er opgaver, som andre i organisationen løser bedre. Hvis der er, så overdrag opgaverne. Vær generøs med dine kompetencer og ressourcer. Potentialet er der. Vi har brug for at få det realiseret
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Arden Skole, men der må dog forventes kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.