Valsgård Skole søger dansk- og musiklærer

Er du en engageret og fagligt dygtig dansk- og musiklærer, der brænder for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer for skolens elever? Har du lyst til at blive en del af en skole i udvikling, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi har brug for på holdet.

Vi har spurgt vores elever om deres ønsker til en lærer. Eleverne ønsker en lærer, der er sød, hjælpsom og god til at lytte. En lærer, som gør undervisningen spændende og nem at forstå, og som hjælper os, når noget er svært. Vi vil gerne have en lærer, der smiler og er glad.

Stillingen

Da en af vores dygtige lærere har fået orlov, søger vi en lærer i et årsvikariat i skoleåret 2026-27. Stillingen er på 0,8 og med tiltrædelse pr. 1. august 2026.

Skemaet indeholder:

  • Dansk og kristendom på 1. årgang
  • Musik på mellemtrinet
  • Idræt i indskolingen

Hvem er vi?
Valsgård Skole er en velfungerende skole beliggende i trygge omgivelser med dygtige og hjælpsomme kolleger, nysgerrige elever med lyst til at lære og forældre, der viser stor opbakning til skolens arbejde. Vi har fokus på faglighed, trivsel og stærke fællesskaber. 

Hos os får du en arbejdsplads, hvor vi deler ideer og finder løsninger sammen. Du får kolleger, der bakker hinanden op, vidensdeler og spiller hinanden gode, samt en ledelse, der tror på og værdsætter nærvær, dialog og medinddragelse.

Vi tilbyder dig:

  • En hverdag med fokus på børns trivsel, læring og udvikling
  • Et stærkt og velfungerende teamsamarbejde i indskolingen
  • En kultur præget af tillid, åbenhed og en anerkendende tilgang til både børn og voksne
  • Gode fysiske rammer og adgang til dejlige udeområder
  • En skole, der er åben for idéer og udvikling af den gode undervisningspraksis

Vi søger en dansk- og musiklærer, der:

  • Har læreruddannelsen med linjefag i dansk og musik (eller tilsvarende kompetencer)
  • Har lyst til at undervise i indskolingen og skabe trygge, motiverende læringsmiljøer
  • Skaber stærke og positive relationer til elever, forældre og kolleger
  • Arbejder anerkendende og ser det enkelte barns styrker og potentialer
  • Bidrager aktivt til det faglige og pædagogiske samarbejde i teamet
  • Ser forældresamarbejdet som en vigtig ressource i elevernes læring

Vil du være med?

Du bliver en vigtig del af indskolingsteamet, hvor vi har fokus på at skabe den bedst mulige start på skolelivet for vores elever. Vi glæder os til at få en ny kollega, som bringer energi, faglighed og samarbejdsglæde med ind i fællesskabet.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Bente Nørskov på tlf. 97114960 eller 25572861 for at høre mere om skolen og stillingen – eller for at aftale et besøg. Vi viser gerne vores skole frem.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 17. juni 2026 kl. 10:00
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag d. 25. juni fra kl. 15.00 og frem. 


 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Bente Nørskov Skoleleder
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Valsgaard Skole
Tiltrædelse: 01-08-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen