Underviser i rytmisk sang

Vil du være med til at udvikle rytmisk sang på Mariagerfjord Kulturskole? Og har du lyst til at skabe inspirerende undervisning og indgå i kreative projekter sammen med engagerede kollegaer? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om jobbet

Stillingen indeholder undervisning i rytmisk sang for børn, unge og voksne. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om at styrke det samlede undervisningstilbud og skabe stærke musikalske fællesskaber.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Undervisning i rytmisk sang (solo og hold)
  • Deltagelse i og udvikling af samarbejdsprojekter
  • Planlægning og gennemførelse af koncerter og projekter
  • Organisatoriske opgaver inden for fagområdet
  • Aktivt bidrag til udviklingen af det rytmiske fagområde

Vi tilbyder

Du bliver en del af et kreativt og fagligt stærkt miljø med 25 engagerede kollegaer. Vi arbejder tværfagligt og prioriterer sparring og videndeling højt.

Hos os er fællesskab, musikalitet og kvalitet i undervisningen i centrum. Derfor er der afsat tid til fælles aktiviteter, møder og forberedelse som en naturlig del af stillingen.

Vi søger

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant musikfaglig uddannelse inden for rytmisk sang
  • Har erfaring med sammenspil, og gerne aktivt udøvende
  • Motiverer og fagligt understøtter elever, fra begynder- til og med MGK niveau
  • Har pædagogisk erfaring og en anerkendende tilgang til undervisning
  • Kan skabe motiverende, nærværende og inspirerende undervisning
  • Har lyst til at udvikle både elever og fagmiljø

Om Mariagerfjord Kulturskole

Mariagerfjord Kulturskole tilbyder undervisning i musik, dans, drama og billedkunst til ca. 800 elever i alle aldre. Vi er 25 medarbejdere og har base i Hobro, men underviser decentralt i hele kommunen.

Læs mere på www.mariagerfjordkulturskole.dk

Løn og ansættelse

Stillingen er på 14/37 ugentligt.

  • 54 % forberedelsestid til undervisningen
  • 6 fællesdage årligt
  • Tid afsat til projekter

Undervisningen søges placeret på to dage om ugen, men der må forventes aktiviteter på andre dage i forbindelse med projekter og koncerter.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og FMM og afhænger af kvalifikationer og erfaring.
Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børne- og straffeattest.

Tiltrædelse: 1. August 2026 eller snarest derefter

Praktisk information

Arbejdstid: 14/37 (deltid)
Kontaktperson: Ask Andreassen  – tlf. 2487 0042
Ansøgningsfrist: Mandag d.25. maj 2026 kl.12:00
Samtaler afholdes: Mandag d.1. juni imellem kl.9-13

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ask Andreassen Souschef
Stillingskategori: Kultur & Fritid
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Mariagerfjord Kulturskolen
Tiltrædelse: 01-08-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen