Det er DIG, vi søger, hvis du kan se dig selv i et stærkt sygeplejeteam, hvor faglighed og samarbejde er omdrejningspunktet i hverdagen.
Vi søger pr 1. november eller snarest muligt to kompetente sygeplejersker til at blive vores nye kolleger hos Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune.
Der er tale om faste stillinger på 37 timer pr uge (eller efter aftale), hvor du får mulighed for at komme rundt til borgere i hele kommunen med dagligt udgangspunkt i Sygeplejen Øst eller Sygeplejen Vest, med mødested i henholdsvis Hadsund og Hobro.
Måske holder du af at arbejde i en stilling med fortrinsvis dagvagter og enkelte aftenvagter eller nattevagter samt weekendvagt hver 4. uge? Så kom til os i naturskønne Mariagerfjord. Vi er knap 60 sygeplejersker og ledelse, der står klar til at byde velkommen inden for i vores faglige og sociale fællesskab.
Sygeplejen i Mariagerfjord Kommune har en udekørende funktionen i de tværfaglige teams, sammen med hjemmeplejen og private leverandører. Vi har konsulentsygeplejersker på alle kommunens botilbud, gode specialistfunktioner samt en koordinerende funktion til planlægning og sparing. Derudover har vi et akutteam, hvor der er mulighed for at have vagter.
Vores dage på job er farverige med mange forskellige opgaver, som sårbehandling, drænpleje, IV, forløbskoordinering, faglig sparing, palliation og lign. Opgaver, der hele tiden udvikles og gør, at arbejdsdagen aldrig er den samme.
Vi er, hvis vi selv skal sige det, et fantastisk team af sygeplejersker, og en arbejdsplads med nærvær, nytænkning og højt til loftet. Vi vil udvikling, og vi vil fællesskabet.
Sygeplejens udgangspunkt er den rehabiliterende tilgang og arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaven med afsæt i Det nære Sundhedsvæsen.
Du får god mulighed for:
Vi håber, du vil byde ind med:
Hvis du kan se dig selv som en del af vores sygeplejeteam, så ser vi frem til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvorfor vi skal vælge netop dig.
Skulle du have et spørgsmål eller to, så kontakt vores ledere i sygeplejen:
Louise Post, 23651465
Brith Lundø, 23810741
Ansøgningsfrist den 24.09.26 kl 12. Ansættelsessamtaler forventer vi at afholde den 28.09.26. Ansøgninger modtages skriftligt og kun elektronisk med relevante bilag.
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.