Sommerferieafløsere søges til Plejecenter Myhlenbergparken

Vil du bruge din sommer på noget, der faktisk betyder noget for andre mennesker?
Så har vi brug for dig på Plejecenter Myhlenbergparken. 

Vi søger engagerede sommerferieafløsere til dag-, aften- og weekendvagter i sommerperioden.

Hvem er vi?

Myhlenbergparken er et skønt plejecenter beliggende i Arden. Vi har 55 skønne beboere, hvis hverdag du skal bidrage til, bliver tryg, meningsfuld og fyldt med gode stunder. Vi arbejder med den personcentrerede omsorg og vi insisterer på høj faglig og samarbejde. 

Hvad skal du lave?

Som afløser bliver du en vigtig del af hverdagen for vores beboere. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Hjælp til personlig pleje og omsorg 
  • Praktiske opgaver i hverdagen 
  • Skabe tryghed, nærvær og gode stunder 
  • Samarbejde med kollegaer om en god hverdag for beboerne 

Hvem er du?

Du behøver ikke have erfaring – det vigtigste er din indstilling og gå på mod.
Vi forestiller os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker 
  • Er ansvarsfuld og mødestabil 
  • Kan arbejde selvstændigt – men også i et team 
  • Møder beboerne med respekt, omsorg og værdighed 
  • Har fokus på at gøre det bedste for beboerne – hver dag 

Derfor skal du vælge os:

  • Du får en meningsfuld hverdag 
  • Grundig introduktion – vi klæder dig godt på 
  • Gode kollegaer, der tager imod dig 
  • Mulighed for at få erfaring inden for pleje og omsorg (måske relevant for din fremtid?) 
  • Mulighed for fortsat tilknytning efter sommeren


Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper skal du være med til at insistere på begge dele – og hjælpe med til at skabe en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  
Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.  
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere om Myhlenbergparken, og det vi står for
er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Anne-Sofie Frimor på: 9711 4213.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
Der er ansøgningsfrist til stillingen 13. maj 2026.
Vi forventer at holde løbende samtaler. 
 
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne-Sofie Kvejborg Frimor Plejecenterleder
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Plejecentret Myhlenbergparken
Tiltrædelse: 01-06-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen