Socialrådgiver

Drømmer du om et virkeligt spændende socialrådgiverjob? Et job hvor du arbejder tværfagligt og indenfor det tidligt forebyggende arbejde? Ønsker du at arbejde forebyggende med børn og unges trivsel uden myndighed? Trives du med en arbejdsdag med vekslende arbejdsopgaver og høj grad af fleksibilitet? Så læs videre. Det kan være netop dig, vi leder efter!

Vores team af består af 6 familievejledere med socialfaglig og/eller pædagogisk baggrund. Familievejlederne hører organisatorisk til i Familierådgivningen, men samarbejder tæt med skoler og dagtilbud. Hver familievejleder er tilknyttet specifikke skoler/dagtilbud, og arbejder uden myndighed.

Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde og på styrken i at bringe forskellige faglige perspektiver i spil til gavn for børn og familier i Mariagerfjord Kommune. For at fastholde denne balance og samtidig styrke den socialfaglige indsats i teamet søger vi nu en socialrådgiver mere.

Som familievejleder samarbejder du med skoler og dagtilbud omkring opsporing af børn i begyndende mistrivsel, og kan samtidig tilbyde råd og vejledning samt kortere samtale forløb til børn, unge og forældre. Der vil også være en opgave i at yde socialfaglig sparring til andre faggrupper, f.eks. pædagoger og lærer samt yde åben anonym rådgivning. Derudover kan der være deltagelse i møder med forældre, børn, skole/institution, og andre fagprofessionelle. 

Opsporing af mistrivsel blandt børn og unge og tidligt forebyggende indsatser foregår i samarbejde mellem hjemmet og dagtilbud/skole med Familievejlederen som bindeled. 

Familievejlederen retter sig både mod familier og professionelle, og har fokus på at skabe en sammenhængende indsats omkring barnet.

Om jobbet
Kerneopgaven for familievejlederne er:

  • Give rådgivning og vejledning til børn, unge og forældre.
  • Give sparring og vejledning til personale på skoler og i dagtilbud.
  • Bidrage med socialfaglig viden i det tværfaglige samarbejde.
  • Tilbyde kortere samtale forløb til børn, unge og forældre.
  • Bygge bro og hjælpe familier videre til andre relevante tilbud. Herunder f.eks. PPR eller Familierådgivningen.

Vi søger
En socialrådgiver, som

  • Har erfaring med arbejdet med børn og familier i udsatte positioner.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Er god til at skabe overblik og tage ansvar for egne opgaver.
  • Har kendskab til Barnets Lov og ved hvornår der skal underrettes.
  • Er respektfuld og imødekommende og med blik for sammenhænge.
  • Formår at skabe god kontakt til såvel børn/unge, forældre og personale.
  • Kan lide at bevæge sig i mange forskellige samarbejdsrelationer
  • Er kreativ og formår at se ressourcer og udviklingsmuligheder – også i komplekse sager
  • Ser værdien af tværfagligt arbejde.
  • Er optaget af inddragelse af barnet.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med engagerede og motiverede kolleger.
  • Gode arbejdsforhold med alsidige og helhedsorienterede arbejdsopgaver.
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.
  • Mulighed for stor indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver/tid.
  • En arbejdsplads, hvor vidensdeling imellem kollegaer og faggrupper er en selvfølge.
  • Supervision.
  • Flekstid.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed, idet arbejdet foregår på skoler, daginstitutioner og i familiernes hjem.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Anja Lodal tlf. 21 64 61 21.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 01.06.2026.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 21.04.2026.

Vi forventer at holde samtaler den 28.04.2026.

Inviterer vi dig til samtale, vil du skulle løse en konkret opgave og kommer du videre til anden samtale, skal du endvidere gennemføre en personprofiltest. Du vil få en tilbagemelding på personprofiltesten ved fremmøde 24.juni.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anja Lodal Pedersen Afdelingsleder
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Familierådgivning
Tiltrædelse: 01-06-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen