Praksisnær implementeringsmedarbejder

Vil du være med til at styrke den pædagogiske praksis?

Vi søger en kollega til en ny stilling som praksisnær implementeringsmedarbejder i Mestringsvejledningen.
Her får du en central rolle i at omsætte viden og visioner til hverdagspraksis – og i at understøtte og udvikle fagligheden sammen med kollegaer og ledelse.

Hvem er vi?

Social Støtte består af tre afdelinger:

  • Rusmiddelcenter
  • Lettere Adgang
  • Mestringsvejledningen (hvor denne stilling er placeret)

Vi er et fagligt stolt område, der arbejder med støtte til borgere med mange forskellige ressourcer og udfordringer – fx inden for psykiatri, rusmiddelproblematikker, kognitive udfordringer, autisme/ADHD, senhjerneskade og hjemløshed.

Vores mål er at samarbejde med borgeren om at styrke deres ressourcer, så de kan leve så selvstændigt som muligt og opleve øget livskvalitet.

Om Mestringsvejledningen

Afdelingen rummer en afdelingsleder og ca. 32 mestringsvejledere, fordelt på specialeteams (psykiatri, autisme/ADHD, senhjerneskade og andre kognitive udfordringer), som også arbejder på tværs.
Vi yder socialpædagogisk støtte efter serviceloven – altid med fokus på faglighed, livsmestring og nærvær.

Vi er sammensat af pædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
Fælles refleksion og samarbejde er en vigtig del af vores kultur.

Lige nu arbejder vi bl.a. med:

  • at udvikle vores dokumentationspraksis
  • at implementere trivselsprofiler og risikovurderinger
  • at styrke vores digitale kompetencer, så vi også kan levere pædagogisk støtte digitalt

Om funktionen som praksisnær implementeringsmedarbejder

Du vil stadig have en fod i praksis som mestringsvejleder, men størstedelen af din arbejdstid vil gå til udviklingsopgaver.

Du bliver en nøgleperson i at:

  • omsætte nye faglige tiltag til meningsfuld praksis
  • sikre, at kollegaer føler ejerskab og retning i udviklingsarbejdet
  • være bindeled mellem ledelse, kollegaer og borgere

Indholdet i stillingen er tidsbegrænset til 2 år. Hvis behovet fortsætter, kan den forlænges – ellers overgår du til en rolle som mestringsvejleder i Social Støtte.

Dine opgaver

Som implementeringsmedarbejder skal du bl.a.:

  • planlægge og facilitere faglige udviklingsforløb
  • skabe struktur, overblik og fremdrift i implementeringsprocesser
  • indsamle og dele viden, erfaringer og data som grundlag for refleksion og evaluering
  • deltage aktivt i teammøder og bidrage til sparring
  • gennemføre systematiske sagsgennemgange 1:1 med kollegaer et par gange årligt
  • følge op på udviklingspunkter og samle tendenser til brug i det fælles arbejde
  • kunne træffe selvstændige faglige beslutninger i tråd med vores vision og mål

Vi forestiller os, at du

  • har en social- eller sundhedsfaglig baggrund
  • har solid erfaring med socialpædagogisk støtte og udviklingsopgaver
  • brænder for at udvikle praksis indefra
  • kan inspirere andre og samtidig lytte og inddrage forskellige perspektiver
  • er nysgerrig, systematisk og god til at skabe struktur – uden at miste blikket for hverdagen og relationerne

Vi tilbyder

  • en unik mulighed for at kombinere faglighed og udvikling i en ny funktion
  • et stærkt kollegialt fællesskab med plads til refleksion og samarbejde
  • tæt dialog med ledelsen
  • en rolle, hvor du får stor betydning for kvaliteten af den støtte, vi yder

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. 

Mariagerfjord Kommune strækker sig over et stort areal og rundt om fjorden. Der kan være kørsel i hele kommunen - herunder dog fokus på at du planlægger så kørsel minimeres. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes. 

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at Afdelingsleder Sangary Rajathurai på telefon 29326926. Send gerne sms så vi kan aftale tidspunkt.

Kan du se dig selv hos os?

Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside. Der er ansøgningsfrist d. 19. oktober. Samtaler afholdes d. 27. oktober

I din ansøgning vil vi gerne kunne se hvordan du reflekterer over din egen praksis og udviklingen heraf.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tanja Mørk
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Mestringsvejledning
Tiltrædelse: 01-12-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen