Plejecenterleder til Solgaven i Hobro

Banker dit hjerte lidt hurtigere ved tanken om at være plejecenterleder for Plejecenter Solgaven i Hobro?

Har du lyst til ledelse af et større plejecenter, hvor systematik og struktur i kvalitetsarbejdet går hånd i hånd med trygge, hjemlige rammer og stærke faglige fællesskaber?

Drømmer du om at sætte retning og skabe værdi for både beboere, pårørende og medarbejdere – og om at være tæt på driften, fagligheden og menneskene i hverdagen?

Så er det måske dig, vi leder efter som ny plejecenterleder på Solgaven i Hobro.

Om Solgaven i Hobro

Solgaven er et veldrevet plejecenter med 57 plejeboliger og 10 midlertidige pladser. Dertil er der tilknyttet et aktivt og velbesøgt aktivitetscenter, som også hører under plejecenterlederens ansvar. Vi har en ambition om at være et sted, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd – og hvor både medarbejdere og beboere oplever dagligdagen som meningsfuld, tryg og hjemlig.

På Solgaven arbejder vi systematisk med kvalitet, udvikling og drift. Vi prioriterer faglig ledelse, tydelig styring og tværfagligt samarbejde, og vi har et stærkt blik for det enkelte menneske – både beboeren og medarbejderen.

Hvem er du?

Vi søger en leder, der:

  • har en sundhedsfaglig baggrund på bachelorniveau – ledererfaring er en forudsætning 
  • arbejder systematisk med kvalitetsudvikling og drift – og insisterer på systematik, struktur og kontinuerlig opfølgning
  • bedriver en nærværende, tydelig og inddragende ledelse, der skaber følgeskab og engagement og en varm og inviterende kultur på hele plejecentret
  • har en faciliterende tilgang og evner at sætte tværfagligheden i spil i dagligdagen
  • skaber gode dialoger med både medarbejdere, faglige teamledere, beboere, deres familie og venner – samt kolleger og samarbejdspartnere
  • evner at balancere styring og faglig udvikling med fokus på samarbejde, trivsel og psykologisk tryghed i medarbejdergruppen
  • har blik for at skabe et hjem – både i fysisk indretning og i kultur – for beboere, som skal leve et værdigt og meningsfuldt liv hos os
  • har erfaring med, og er dygtig til at økonomi- og ressourcestyre.

Hvorfor vælge Solgaven?

  • Du bliver leder for en engageret personalegruppe og faglige teamledere, der arbejder tæt sammen og brænder for kerneopgaven
  • Du får et plejecenter med et naturligt fokus på drift og gode samarbejdsrelationer – internt og eksternt
  • Du bliver en del af et velfungerende lederfællesskab i Ældre og Omsorg, hvor du vil være medskaber af en kultur med rum for tæt sparring, kollegial støtte og stærke faglige drøftelser
  • Du bliver koblet på en erfaren mentor og får adgang til ledelsesudvikling og netværk på tværs i organisationen.

Rekrutteringsproces

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 og er en fuldtidsstilling. Du refererer til ældre- og omsorgschefen.

Der er ansøgningsfrist den 18. oktober 2025. 1. ansættelsessamtale forventes afholdt 22. oktober. Såfremt du går videre til anden samtale, vil der indgå testforløb ved ekstern testkonsulent – dato herfor koordineres direkte med den eksterne konsulent. Anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 28. oktober 2025. 

Vil du vide mere?

Læs mere om stillingen, organisationen samt løn- og ansættelsesvilkår i job- og personprofilen.

Du er også meget velkommen til at kontakte ældre- og omsorgschef Jonna Madsen på 29 44 76 22 (send gerne en sms for at blive ringet op), hvis du har spørgsmål.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jonna Madsen
Stillingskategori: Ledelse
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Plejecentret Solgaven
Tiltrædelse: 01-12-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen