Er du en natteravn og søger en meningsfuld nattevagt?
Vi søger dig, der er uddannet social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent, og som evner struktur og bevarer det fulde overblik, når de andre sover.
På Plejecenter Solgaven har vi en ledig stilling på 37 timer som nattevagt, med arbejde hver anden weekend og med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.
Lidt om os
Solgaven er et af Mariagerfjords større plejecentre og er beliggende meget naturskønt ved Østerskoven i Hobro. Vi har 57 plejeboliger og 10 afklaringspladser.
Vi har mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen med beboere, pårørende og frivillige er med til at skabe en hverdag, hvor beboerne støttes i at leve et værdigt liv med højest mulig livskvalitet ved at bruge deres egne ressourcer. Vi har køkkenpersonale og rengøringspersonale til at hjælpe i dagvagt.
Vi arbejder vi ud fra den nye ældrelov, som indeholder værdierne selvbestemmelse, tillid og samarbejde med familie/venner og civilsamfundet. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.
Du vil komme til en arbejdsplads hvor….
På Plejecenter Solgaven bliver du en del af et fast nattevagtsteam, hvor du vil have en makker.
Vi ser en stor vigtighed i, at du får et godt introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine personlige og faglige kompetencer, så du får en start, hvor du føler dig tryg i de opgaver, du skal udføre.
Vi søger dig der:
Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper skal du være med til at insistere på begge dele – og hjælpe med til at skabe en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Kristina Helenius Dalsgaard på telefon 97115301, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. september eller snarest derefter.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 16. august 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.