Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til Børnehuset Regnbuen

Regnbuen har fået en lækker ny tilbygning, som udvider antallet af børnehavepladser samtidig med, at Regnbuen fortsætter med at have 32 vuggestuepladser, derfor søger vi nu nye pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter, som vil bidrage til at skabe et fantastisk børneliv for børnene.

 

Stillingerne:

Vi søger 2 faste pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til vuggestuen

Vi søger 1 fast pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til børnehaven

Vi søger 1 pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til en midlertidig stilling på 1 år 

Vi søger 1 flyverstilling, hvor man både har timer i vuggestuen og i børnehaven

 

Alle stillingerne er på 37 timer og ønskes besat fra 01.01.27

 

I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stillinger op som fuldtidsstillinger på 37 timer. Har du spørgsmål hertil eller vil du høre mere om de ledige stillinger, så er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Om Børnehuset Regnbuen:

Børnehuset Regnbuen er et aldersintegreret børnehus med ca. 32 vuggestuebørn og op til ca. 67 børnehavebørn.


Regnbuen har i september 2026 taget en ny udvidelse af børnehaven i brug. 
Det betyder, at vi gradvist får flere børn og derfor får brug for flere medarbejdere.

Børnehuset Regnbuen er en del af Dagtilbudsområde Øst, der består af i alt 5 børnehuse i Mariager og Hadsund.

Børnehuset Regnbuens værdier er: Omsorg, Fællesskab, Tryghed og Glæde. Medarbejdere og ledelse bidrager i fællesskab og i åben dialog til at arbejds- og læringsmiljøet i vores børnehus skaber mulighed for, at både børn og ansatte udvikler sig.

 

Det pædagogiske arbejde tager afsæt i:

  • et anerkendende barnesyn med en høj grad af børneinddragelse i dagens rutiner, leg og aktiviteter
  • en læringsmæssig tilgang, hvor natur, udeliv og science, sprog og kommunikation samt kultur, æstetik og fællesskab er de gennemgående temaer.
  • en relationel tilgang med elementer fra ICDP og teorier om tilknytning, hvor begreber som mentalisering, affektregulering, affektiv afstemning, nærvær og den nærmeste udviklingszone er centrale begreber. 

Kan du genkende dig selv i ovenstående, og har du lyst til at bidrage til udviklingen af et dejligt børnehus, der har det overordnede mål: At skabe et fantastisk børneliv

Så skriv en ansøgning og/eller aflæg os et besøg.

 

Praktiske oplysninger

  • Tiltrædelse: 1. januar 2027
  • Arbejdstid:  37 timer ugentligt
  • Ansøgningsfrist: 11.11.2026
  • Ansættelsessamtaler: Fredag den 27. november i tidsrummet 08.00 - 14.00

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Der bliver indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelse.

For yderligere information om stillingerne, så kontakt:

 

Pædagogisk Leder i Regnbuen Søren Vindum Horup - soerh@mariagerfjord.dk Tlf.: 51 15 96 60 eller Områdeleder Katrine Kingo Ladegaard – kalad@mariagerfjord.dk Tlf.: 51 21 98 58

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Søren Vindum Horup Pædagogisk Leder
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Børnehuset Regnbuen
Tiltrædelse: 01-01-2027
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen