Medarbejder til Ydelsesservice – fokus på kontanthjælp, enkeltydelser og digitale løsninger

Vil du arbejde med borgerinddragelse, afgørelser og digitale udviklingsmuligheder i et dynamisk team?
Vi søger en engageret medarbejder til vores team i Ydelsesservice. Dit primære fokus vil være på sagsbehandling inden for kontanthjælp og enkeltydelser samt opgaver i vores jobbutik, hvor telefonisk borgerkontakt og høj service er en vigtig del af arbejdet.

Om jobbet

I Ydelsesservice bliver du en del af et team på syv medarbejdere, hvis kerneopgave er at sikre, at borgerne får deres ydelser korrekt og til tiden. Som en del af teamet vil du:

  • Yde service og rådgivning til borgere via både telefon og i jobbutikken, hvor der er tidsbestilling via et bookingsystem.
  • Træffe myndighedsafgørelser inden for Aktivloven og Integrationsloven med fokus på korrekt og rettidig sagsbehandling. Modtagelse af flygtninge og repatriering.
  • Aktivt bidrage til borgerinddragelse, hvor vi arbejder sammen med borgerne om at finde løsninger.
  • Indgå i teamets vagtplan for jobbutikken – onsdag er lukkedag, der bruges til fordybelse, tværfaglige møder og udviklingsarbejde.
  • Medvirke til implementering og optimering af robotløsninger og andre digitale værktøjer, der sikrer mere effektive arbejdsgange.
  • Reflektere over egen praksis og løbende arbejde med at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Vi ser gerne, at du:

  • Har solid erfaring med at træffe myndighedsafgørelser inden for Aktivloven og Integrationsloven.
  • Har kendskab til lovgivningen om kontanthjælp og enkeltydelser.
  • Har erfaring med sagsbehandling og trives med at træffe velbegrundede afgørelser.
  • Har stærke kommunikative evner og brænder for at yde god service over telefonen og jobbutikken i borgerkontakten.
  • Har erfaring med eller interesse for implementering af robotløsninger og digitale optimeringer.
  • Er fortrolig med digitale systemer – kendskab til KY og lignende systemer er en fordel.
  • Arbejder struktureret, har en analytisk tilgang og kan prioritere opgaver i en travl hverdag.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan reflektere over egen praksis for at bidrage til løbende udvikling.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor borgerinddragelse, service og digital udvikling er i fokus.
  • Et engageret team med dygtige kolleger, der vægter samarbejde og trivsel højt.
  • En mulighed for deltagelse i implementering af ny kontanthjælpsreform.
  • En arbejdsplads, der prioriterer faglig fordybelse, tværfagligt samarbejde og refleksion.
  • Mulighed for at arbejde med digitale løsninger, herunder implementering af robotteknologi.
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
  • Det forventes du har kørekort og kan fremvise en straffeattest, der kan godkendes

Der afholdes to samtaler med ansættelsesudvalget den første onsdag d 19/2 2025 og hvis du går videre er det anden samtalerunde d. 26/2 2025.

Ansøgningsfrist d. 17/02/2025 kl 12.00

Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. april 2025.

Henvendelse og spørgsmål til stillingen til Leder af Ydelsesservice Lene Andersen 29231953

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lene Andersen konsulent
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Ydelsesservice
Tiltrædelse: 01-04-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen