Leder af Samvær og Aktivitet i Mariagerfjord Kommune

Er du en engageret leder med lyst til at gøre en forskel for voksne med nedsat funktionsevne? Så er du måske vores nye leder for vores aktivitets- og samværstilbud i Hobro. 

Om dig

Vi søger en leder, der:

  • har lyst til og evner at fortsætte den gode udvikling af vores samvær- og aktivitetstilbud – med et særligt fokus på inddragelse af borgere
  • har en ressourcefokseret tilgang og kan se på tværs og indgå i udviklingsarbejde
  • er dygtig til at se muligheder for samspil mellem samvær- og aktivitetstilbuddet og vores beskyttet beskæftigelse, så vi har et kontinuerligt fokus på borgerens udvikling på tværs af områder
  • har forståelse for og evner at sætte det gode samspil med borgernes botilbud i højsædet.
  • har den ledelsesfaglige værktøjskasse i orden – ideelt set med en pædagogisk baggrund og solid erfaring på området
  • kan skabe gode faglige rammer for medarbejdere, der ind i mellem kan stå i udfordrende faglige situationer
  • har fokus på at lykkes i fællesskab – og bedriver en tillidsbaseret ledelse
  • har blik for både drift, udvikling og arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du:

  • har forståelse for målgruppen og lyst til at arbejde med mennesker med komplekse behov
  • er en udpræget holdspiller med gode relationsskabende og kommunikative evner
  • er innovativ, udviklingsorienteret og trives med ansvar
  • er nærværende og åben for løbende dialog med både borgere og medarbejdere som dagligt kommer forbi dit kontor
  • kan rumme forskellighed og skabe en kultur, hvor forskellige kompetencer bliver sat i spil 
  • er tydelig, rolig og nærværende i dit lederskab og kan skabe tryghed og retning
  • har en relevant lederuddannelse – eller lyst til at tage en.
  • har erfaring med ledelse af medarbejdere (det er en fordel). 

Dine opgaver omfatter bl.a.:

Som leder får du det overordnede ansvar for drift, udvikling og personaleledelse af tilbuddet. 

Derudover skal du:

  • sætte retning for den faglige udvikling og kvalitet i indsatsen
  • lede, udvikle og motivere medarbejderteamet
  • arbejde tæt med borgere og samarbejdspartnere om målsætninger og indsats
  • have det administrative ansvar med budget, planlægning og dokumentation.

Du er ansvarlig for at understøtte medarbejderne i at skabe meningsfulde aktiviteter, der styrker borgernes sociale kompetencer, selvstændighed og livsglæde.

Din daglige gang er i samvær- og aktivitetstilbuddet, hvorfor du skal være nærværende og åben for løbende dialog med både borgere og medarbejdere som dagligt kommer forbi dit kontor. 

Særligt for denne opgave ligger også en opgave udenfor samvær- og aktivitetstilbuddet. Du vil få ansvar for ledelse og administration af ledsagere i ledsagerordninger. Opgaven består af ansættelser m.v. samt afvikling af to årlige temadage omkring ansættelsesforhold, faglighed m.v.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld lederrolle, hvor du både får indflydelse, variation i opgaverne og mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.
  • Fagligt dygtige medarbejdere med høj motivation og engagement.
  • En udviklingsorienteret ledergruppe i Social og Sundhed, der er præget af et godt samarbejdsklima med fokus på at se på tværs og give hinanden sparring.
  • Et onboardingforløb, hvor du tilknyttes en mentor.
  • En arbejdsplads præget af en stor grad af psykologisk tryghed, samarbejde og faglig refleksion – og en god portion humor.

I denne stilling får du rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og præge udviklingsarbejdet både i Social Støtte og i ledergruppen for Social og Sundhed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Løn aftales nærmere ud fra gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg ud fra dine kompetencer. Vi håber, at du kan tiltræde den 1. juni 2026.

Din primære arbejdsplads er i Hobro, men du skal være indstillet på at deltage i møder i hele Mariagerfjord Kommune, hvorfor det er et krav, at du har gyldigt kørekort.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Tidsplan

Ansøgningsfristen er den 14. april. Vi forventer at holde første samtale den 23. april og anden samtale den 29. april. 

Mellem første og anden samtale afvikles test på de kandidater, der er gået videre til anden samtalerunde. Går du videre til anden samtale, skal du være indstillet på at gennemføre online personlighedstest samt deltage i testtilbagemelding med deltagelse af en ekstern konsulent. Der indgår caseopgave som del af samtale to.

Der indhentes kun referencer på den kandidat, der forventes ansat.

Oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte social- og sundhedschef Kit Borup på 29 23 79 38 (send venligst en sms og du vil blive ringet op).

Om Samvær og Aktivitet

Aktivitetshuset Hobro er et samværs- og aktivitetstilbud for voksne med handicap og kognitiv funktionsnedsættelse, hvor 52 borgere hver dag deltager i et arbejds- og aktivitetsfællesskab. 

Den faglige tilgang tager udgangspunkt recovery-orienteret rehabilitering. Gennem en anerkendende, ligeværdig og professionel relation støttes borgerne i at tage ejerskab over egen livsmestring og styrke motivationen for aktiv deltagelse.  

  • Borgeren er ekspert i eget liv – aktivitetstilbuddene tager afsæt i interessefællesskaber, og det der er vigtigt for den enkelte borger.
  • Håb og muligheder er i fokus – vi tror på, at udvikling og forandring er mulig for alle og anvender forskellige pædagogiske som neuropædagogik, low arousal, det fælles tredje og kommunikationsstøttende metoder.
  • Samarbejde og ligeværd – relationen mellem fagperson og borger bygger på respekt og anerkendelse, og ikke mindst socialt samvær, hygge, sjov og godt humør.
  • Styrkelse af ressourcer – der arbejdes med det, borgeren kan og ønsker.
  • Selv- og medbestemmelse – vi arbejder med at skabe reel mulighed for borgerinddragelse gennem borgermøder, valg af holdtilbud, inddragelse i indsatsplan og selvfølgelig også i dagligdagens valgmuligheder.

Læs om organisationen 

Læs Mariagerfjord Kommunes Ledelsesgrundlag og strategiske pejlemærker

Om Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.  

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kit Borup
Stillingskategori: Ledelse
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Aktivitetshuset Hobro
Tiltrædelse: 01-06-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen