Hobro Alderdomshjem søger SSH til aftenvagt

Vi søger en social- og sundhedshjælper som brænder for at gøre en forskel.  Vi søger en medarbejder til ansættelse i aftenvagt pr.  1.  april 2026 ellers snarest derefter. Der må påregnes weekendarbejde hver anden weekend 

 Vi søger dig, der: 

  • er teoretisk velfunderet og fagligt stærk 
  • har evne til at skabe overblik og struktur 
  • har kendskab til brug af KMD Nexus og FMK eller har mod på at lære det 
  • både kan arbejde selvstændigt og i et team 
  • trives med at give helhedspleje og støtte beboernes selvstændighed via kontaktpersonsprincippet og kompenserende strategier 
  • værdsætter at arbejde fokuseret ud fra personcentreret omsorg 

På Hobro Alderdomshjem er der 52 plejeboliger og 12 afklaringspladser. Her arbejder fagligt engagerede medarbejdere sammen med beboere, pårørende og frivillige om at skabe en hverdag, hvor beboere støttes til at leve livet, som de ønsker, med højest mulig livskvalitet ved at bruge deres egne ressourcer. Der arbejdes målrettet med rehabilitering bl.a. gennem fysiske og sociale aktiviteter. 
 

Vi tilbyder: 

  • en attraktiv arbejdsplads i konstant udvikling 
  • en arbejdsplads hvor vi tilstræber et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, baseret på dialog 
  • en arbejdsplads hvor borgerens ve og vel er sat i højsædet 
  • en arbejdsplads der vægter tværfagligt samarbejde  

Løn og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.   
 
Der indhentes straffeattest og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.   

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID. 
 
Hvis du vil vide mere 
Kontakt plejecenterleder Kirsten Severinsen på mail kisev@mariagerfjord.dk eller teamleder Susanne Kystgaard på telefon 20186397, hvis du har spørgsmål til stillingen. 
 
Kan du se dig selv hos os? 
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside. 
 
Der er ansøgningsfrist til stillingen 18. februar 2026 men vi afholder løbende samtaler 
 
Om Mariagerfjord Kommune 
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.  

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.    

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.   

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kirsten Severinsen Centerleder
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Plejecentret Hobro Alderdomshjem
Tiltrædelse: 01-04-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen