Groundsman Elev søges til Mariagerfjord Kommune
Er du passioneret omkring vedligeholdelse af idrætsanlæg og grønne områder?
Mariagerfjord Kommune søger til afdelingen Park og Vej en dedikeret groundsman elev til at hjælpe med at holde Hobro IK’s boldbaner og kommunens breddebaner i topform!
Om jobbet
Vi tilbyder en spændende stilling som groundsman elev, hvor du bliver en del af vores engagerede team, hvor du får praktisk erfaring og indsigt i arbejdet med at vedligeholde både professionelt anvendte og offentlige sportsanlæg.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Materielgården, Gettrupvej 3, 9500 Hobro, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Teamleder Morten Pedersen på telefon 29231904, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, dog senest 1.juni 2025
Der er ansøgningsfrist til stillingen 6.april 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10.april.
Om os og Mariagerfjord Kommune
Park og Vej, drifts- og entreprenørafdelingen i Mariagerfjord kommune er en del af fagområdet Teknik og Miljø, og består af 60 medarbejder, herunder 12 administrative der varetager drift af kommunale vejarealer, grønneområder, idrætsanlæg, havne, vintertjenste, gadelys, rottebekæmpelse, økonomi- og personaleadministration.
Vi lægger stor vægt på at være en kompetent og attraktiv samarbejdspartner som leverer en høj kvalitet i vores ydelser og skaber mest mulig værdi.
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.