Fagligt stærk naturmedarbejder med fokus på biodiversitet

Mariagerfjord Kommune – Vand og Natur

Brænder du for naturgenopretning og for at være med til at skabe konkrete resultater i landskabet? Så har vi en spændende stilling, hvor du kan arbejde tæt på både naturen, lodsejere og samarbejdspartnere – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab.

Vi søger en engageret medarbejder til Vand og Natur, der kan bidrage til vores store natur- og klimaindsatser, herunder EU-finansierede LIFE-projekter. Du bliver en del af et projektteam, hvor samarbejde, dialog og faglighed er i centrum, og hvor vi sammen løfter projekterne fra planlægning til virkelighed.

Om stillingen
Du indgår i en fagligt stærk afdeling, der arbejder med en bred vifte af projekter, der spænder fra naturgenopretning og biodiversitet til klimatilpasning, rekreative indsatser og grøn omstilling. 

Som medarbejder får du, i samarbejde med dine kollegaer, til opgave at planlægge og gennemføre indsatser i både LIFE Natureman, Coastal LIFE og klima- og lavbundsprojekter. Stillingen rummer desuden en vigtig rolle i at bidrage med specialistviden om beskyttelse af naturtyper og arter efter habitatdirektivet, så vi sikrer høj faglig kvalitet i vores projekter og vores organisation i øvrigt.

Eksempler på projekter:

  • LIFE Natureman – indgå aktivt i projektteamet og være med til at drive arbejdet med genopretning og forvaltning af rigkær, kildevæld og overdrev i Natura 2000-områder. Det indebærer både tæt dialog med lodsejere og landmænd, samarbejde med rådgivere, koordinering af konkrete indsatser i felten.
  • Coastal LIFE – understøtte indsatser for kystnær natur, hvor du bidrager til at forbedre levesteder for arter og naturtyper langs kysten og i det marine. Opgaverne spænder fra planlægning og koordinering af konkrete tiltag til samarbejde med lokale aktører og myndigheder.
  • Naturfaglige input – levere input til vurderinger og sagsbehandling, hvor der indgår internationalt beskyttede naturtyper og arter. Det kan være i forbindelse med konsekvensvurderinger, Natura 2000-planlægning eller konkrete naturgenopretningsprojekter, hvor du bidrager med specialistviden om botanik, bilag IV-arter og internationale forpligtelser. Her får du en central rolle i at sikre, at kommunens indsatser hviler på et solidt fagligt grundlag.
  • Lave feltregistreringer som bidrag til forundersøgelser af lavbundsprojekter mv.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Indgå i projektteams og bidrage til planlægning, dialog og koordinering
  • Have kontakt til lodsejere, landmænd, konsulenter og myndigheder
  • Sikre fremdrift og kvalitet i naturgenopretningen
  • Bidrage til ansøgninger, udbud og anlægsstyring
  • Skabe synergi mellem biodiversitet, vandmiljø, rekreative interesser og klimaindsats
  • Samarbejde på tværs af fagligheder og projekter
  • Bidrage med input til specialistviden om beskyttede naturtyper og arter (fx habitatnaturtyper, bilag IV-arter og Natura 2000-forpligtelser)

Vi forventer, at du har:

  • Forståelse for, hvad der betinger en rig natur og høj biodiversitet
  • Erfaring eller interesse for naturgenopretning
  • Lyst til feltarbejde
  • Kompetencer inden for botanik, habitatdirektivet, bilag IV-arter og international naturbeskyttelse
  • Lyst til at indgå i dialog med mange forskellige aktører og skabe løsninger i fællesskab
  • Evne til at skabe struktur, overblik og fremdrift i projekter
  • Appetit på at få planer og ideer til at blive til konkrete resultater
  • Gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • En relevant uddannelse, fx biolog, skov- og landskabsingeniør eller lignende

Du skal ikke holde dig tilbage fra at søge, selvom du ikke matcher alle punkter.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor du kommer tæt på naturen og projekterne
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for at arbejde med store EU-projekter og bidrage til grøn omstilling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og samarbejde
  • En kultur præget af tillid, ordentlighed, tryghed og humor

Om os
Vand og Natur har til huse på rådhuset i Arden – en stationsby ved indgangen til Rold Skov. Afdelingen består af ca. 20 medarbejdere fordelt på fire faggrupper: Natur, Vandløb, Grundvand og Spildevand. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe helhedsorienterede løsninger.

Praktisk info

  • Stillingen er på 37 timer/uge, vi er åbne over for kandidater med et ønske om et reduceret timeantal
  • Det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt
  • Ansøgningsfrist: 9. november 2025
  • Samtaler: Uge 47
  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
  • For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID

Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Lise Frederiksen på tlf. 97 11 36 81 eller Kristian Laustsen på tlf. 97 11 36 87.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lise Frederiksen Biolog
Stillingskategori: Teknik, Miljø, Vej & Park
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Vand og Natur
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen