Arden Skoles K-klasser søger en engageret og kompetent lærer, som brænder for at gøre en forskel for elever med særlige behov.
Kontaktklasserne er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende problematikker. Elevgruppen er i mere eller mindre grad præget af forstyrrelser inden for områderne kommunikation, socialitet og forestillingsevne.
Vi søger en lærer med undervisningskompetencer i både dansk og matematik. Stillingen er i vores team der varetager undervisning og inklusion af elever med skolevægring. Ligeledes vil der være opgaver i forhold til delinklusion af vores elever fra K-klasserne ind i almen-området.
Vi søger en lærer der kan:
Har du særlig viden eller erfaring inden for nogle specifikke specialpædagogiske områder hører vi gerne om det.
Arden Skole er en dynamisk og inkluderende arbejdsplads, der tilbyder et berigende og støttende miljø for både elever og medarbejdere. Vi er dedikerede til at skabe de bedste betingelser for elever med autisme og lægge grundlaget for deres fremtidige succes. Vi kan tilbyde følgende som arbejdsplads.
Hvis du brænder for at arbejde med elever med autisme, og ønsker at være en del af et dedikeret team, der gør en forskel, så er Arden Skole det rette sted for dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være i Arden, men der må dog forventes kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Majken Eline Rafn på telefon 97114300 eller maraf@mariagerfjord.dk , hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1/8-26
Der er ansøgningsfrist til stillingen 22/6-26.
Vi forventer at holde ansættelsessamtale 25/6-26
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.