Daglig faglig leder af Sundhedsplejen til Mariagerfjord Kommune

Brænder du for sundhedspleje til børn og unge i alderen 0–18 år og deres familier? Er du optaget af høj faglighed, psykologisk tryghed og fællesskab – og har du blik for både drift og udvikling?

Så er det dig, vi søger til en nyoprettet fuldtidsstilling som daglig faglig leder af Sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune.

Vi søger en sundhedsplejerske med lyst og evner for faglig ledelse – det er ikke et krav, at du har været leder tidligere. Du får det daglige og faglige ansvar for Sundhedsplejens udvikling – og bliver samtidig en del af en engageret ledergruppe, hvor samarbejde, sparring og fælles ansvar for børn og familiers møde med kommunen er omdrejningspunktet.

Om stillingen

Som daglig faglig leder af Sundhedsplejen vil du få mulighed for at sætte faglig retning, styrke det tværfaglige samarbejde og drive den faglige udvikling med afsæt i sundhedsfremme og tidlig indsats. Du får en central rolle i driftsopgaver – og bliver samtidig en vigtig stemme i samarbejdet med børne- og ungeområdet i kommunen.

Du får ansvar for:

  • at sikre kvalitet i kerneopgaven og opmærksomhed på nye faglige tiltag
  • at give daglig og faglig sparring til sundhedsplejerskerne
  • at udvikle Sundhedsplejens tilbud i forhold til anbefalingerne om forebyggende sundhedsydelser
  • at medvirke til at udvikle sundhedsindsatser i forhold til kommunens sundhedsprofil og den kommende folkesundhedslov
  • at medvirke til, at barnets stemme høres i alle indsatser og udviklingstiltag
  • at prioritere, strukturere og følge op sammen med sundhedsplejerskerne på de indsatser, der leveres
  • at være klinisk uddannelsesansvarlig og kontaktperson til VIA
  • udvikling af en fagligt kompetent personalegruppe – herunder afvikling af MUS
  • at være bindeled mellem leder af Tandplejen/Sundhedsplejen og personalet samt varetage daglig personaleadministration (fx sygemeldinger og opfølgning)
  • at deltage i ansættelsessamtaler af sundhedsplejersker
  • at bidrage til udarbejdelse og administration af retningslinjer for Sundhedsplejens funktion i samarbejde med TR og AMR.

Vi søger dig, der:

  • brænder for sundhedspleje til alle børn og unge – og deres forældre
  • har lyst til at stå fagligt i spidsen for en engageret og positiv personalegruppe, som i den grad brænder for fager
  • har lyst til faglig ledelse og videreuddannelse
  • har en sundhedsplejerskefaglig baggrund og gerne et solidt kendskab til fagets kerneopgave
  • ser værdien i tværfagligt samarbejde og kan navigere i et politisk styret system
  • har øje for både faglig kvalitet og organisatorisk sammenhæng
  • er optaget af medarbejdernes faglige udvikling og trivsel – og kan inspirere i et fagligt udviklende miljø
  • bidrager til et trygt arbejdsmiljø med åbenhed, humor og engagement
  • kan balancere mellem struktur og fleksibilitet.

Hvorfor vælge os?

  • Du får mulighed for at lede den faglige udvikling af en fagligt kompetent og engageret personalegruppe
  • Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og ambitioner på sundhedsområdet
  • Du refererer til lederen af Sundhedsplejen og Tandplejen – og bliver en del af en veletableret ledergruppe, som gerne yder sparring til dig
  • Du får rum og opbakning til at sætte faglig retning og udvikle Sundhedsplejen i samarbejde med medarbejderne.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om stillingens opgaver, vores forventninger til dine kvalifikationer, Mariagerfjord Kommunes interne organisering og ansættelsesprocessen i job- og personprofilen her. 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Sundhedsplejen og Tandplejen, Kirstine Juhl Thuesen 29797140 (send gerne en sms og du vil blive ringet op).

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kirstine Juhl Thuesen Overtandlæge
Stillingskategori: Ledelse
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Sundhedsplejen
Tiltrædelse: 01-01-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen