Børnehaven Krible-Bo søger to pædagogmedhjælpere pr. 1. januar 2026

Børnehaven Krible-Bo i Havbakkedistriktet, Mariagerfjord Kommune, søger pr. 1. januar 2026 to pædagogmedhjælpere på 37 timer ugentligt. 

Børnehaven Krible-Bo er en del af samdriftordningen Havbakke – dagtilbud og skole, hvor der er et tæt samarbejde mellem børnehave, skole og SFO. Vores dagtilbud ligger nær Havbakkeskolen, og vi har et stærkt og velfungerende samarbejde omkring børnene – både i dagligdagen og i forbindelse med brobygningen for vores skolestartere.

Krible-Bo har ca. 30-40 børn i gennemsnit om året. 

Du vil blive en del af et team bestående af tre pædagoger, to pædagogmedhjælpere, en madmor, en pædagogisk leder i børnehave/SFO samt en dagtilbuds- og skoleleder. Som team arbejder vi blandt andet med implementeringen af Mariagerfjord Kommunes Fælles Pædagogiske Fundament, som bygger på en systemisk tilgang i arbejdet med børnene, KVALid, Hjernen og Hjertet og Professionelle Læringsfællesskaber. 

Derudover har vi fokus på at skabe gode rutiner i hverdagen for både børn og voksne, hvor der er en klar struktur på dagenes indhold og aktiviteter. 

Åbningstiden i Krible-Bo er mandag - torsdag fra kl. 6.15 til kl. 17.00 samt fredag fra kl. 6.15 til kl. 15.45. Din arbejdstid i Krible-Bo vil være med både morgen- og lukkevagter. 

Vi søger dig som

  • Har erfaring som pædagogmedhjælper i dagtilbud.
  • Er engageret i børns trivsel, læring, dannelse og udvikling.
  • Kan veksle mellem opgaver med fokus på det enkelte barn og arbejdet med en hel børnegruppe.
  • Er initiativrig og stabil, hvor du tager ansvar for den fælles opgaveløsning.
  • Er god til at danne sig et overblik.
  • Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
  • Kan se sig selv være en del af et samarbejde mellem dagtilbud, skole og SFO samt PPR og øvrige samarbejdspartnere.

Vi kan tilbyde dig

  • Et børnehus med skønne børn og forældre i et lokalsamfund med ambitioner.
  • Deltagelse i månedlige afdelingsmøder.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis i både dagtilbud og distriktet i et spænd fra 3 år til 16 år.
  • Et nærmiljø med mange muligheder for udeliv. 
  • Udvikling af egne kompetencer og færdigheder igennem kurser og uddannelse.

Funktionsbeskrivelse for pædagogmedhjælpere i Mariagerfjord Kommune
Som pædagogmedhjælper i et dagtilbud i Mariagerfjord Kommune skal du indgå i et tæt samarbejde med børnehusets øvrige medarbejdere om at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for børnene.

Faglige opgaver

  • Medansvar for at orientere ledelsen, hvis man er bekymret for et barn samt handle herpå i samarbejde med øvrige kollegaer og pædagogisk leder.
  • Medansvar for at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring i dagtilbuddet i samarbejde med den pædagogiske leder.
  • Understøtte tilrettelæggelsen af en hverdag med fokus på det gode pædagogiske læringsmiljø i forhold til aktiviteter med børnene jf. Den Styrkede Pædagogiske Læreplan.
  • Understøtte arbejdet med tiltag og indsatser på enkelte børn eller på stuen jf. Det Fælles Pædagogiske Fundament.
  • Have en nysgerrig og udviklingsorienteret tilgang til børnene.
  • Være en del af implementering af tiltag og opgaver, der igangsættes i de enkelte områder samt på kommunalt niveau.
  • Understøtte udarbejdelse af vurderinger og profiler jf. lovgivning og kommunal oversigt.
  • Varetage praktiske opgaver i hverdagen.

Professionelle læringsfællesskaber

  • Deltage aktivt i stuemøder, hvor man tilrettelægger en god og varierende dag for børnene i dagtilbuddet med både børne- og vokseninitierede aktiviteter.
  • Deltage aktivt på afdelingsmøder med konstruktivt indhold til den fælles læring i personalegruppen.
  • Indgå i faglig sparring med kollegaer og pædagogisk leder.
  • Feedback til kollegaer fra diverse møder samt vidensdeling.
  • Ansvar for at ajourføre sig via mail og Aula.

Samarbejde med forældre

  • Understøtte forældresamarbejdet i hverdagen.
  • Ansvar for at orientere sig i og kommunikere med forældre i kontaktbøger på Aula hver dag.

Yderligere oplysninger
I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stilling op som en fuldtidsstilling på 37 timer. Har du spørgsmål hertil eller til andet vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sabine Kristensen på tlf.: 30 52 03 30 eller sabkr@mariagerfjord.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 23. november 2025 kl. 12.00. Samtaler forventes gennemført torsdag d. 27. november 2025 fra kl. 17.00.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sabine Kristensen
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Fuldtid
Afdeling:
Børnehaven Krible-Bo
Tiltrædelse: 01-01-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen