Har du mod og lyst til at arbejde med en fantastisk børnegruppe i et specialtilbud på en mindre lokal folkeskole? Så er det måske dig vi søger som vores nye børnehaveklasseleder.
Om Assens dagtilbud og skole
Assens dagtilbud og skole er en samdriftsordning bestående af dagtilbud og særlig dagtilbud, en mindre almen folkeskole fra 0.-9. klasse med ca. 130 elever og hertil to specialafdelinger (Kort- og Kridthuset) med i alt 50-60 elever.
Vi er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige alder. Kridthuset er målgruppe for børn med tidlige følelsesmæssige frustrationer og tilknytningsforstyrrelser.). Korthuset er målgruppe for børn med vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel. Fælles for vores elever er, at eleverne har behov for hjælp til at udvikle indre styring og tro på eget potentiale.
For at kunne profitere af undervisningen er et barn nødt til at være modtageligt og i balance. Derfor prioriteres såvel den specialpædagogiske som den alment pædagogiske indsats lige højt. Dette foregår i et miljø, hvor medarbejdere arbejder tæt sammen fagligt omkring den enkelte elev. Vores afsæt er Mariagerfjord kommunes fælles pædagogiske fundament, som har udgangspunkt i en systemisk grundforståelse, hvor vi opfatter barnet som en del af en sammenhæng. Læs mere om Mariagerfjord kommunes børnesyn her.
Vi søger en børnehaveklasseleder, som er motiveret for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. I Mariagerfjord Kommune arbejder vi ud fra et fælles pædagogisk fundament, som du kan orientere dig nærmere om her.
På Assens Skole arbejder vi systematisk med flere NEST-principper som eksempelvis ydre strukturer, visuel støtte samt anvendelse af CO-teaching strukturer. Vi søger en børnehaveklasseleder som ser værdien i dette og som arbejder struktureret.
Vi søger en dygtig børnehaveklasseleder som
Vi kan tilbyde dig
Kan du se dig selv hos os?
Send din ansøgning, CV og relevante bilag til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside. Der er ansøgningsfrist til stillingen onsdag d. 17. september kl. 12.00. Samtaler afholdes onsdag d. 24. september i tidsrummet kl. 09.00-12.00
Har du spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder, Majken Rafn, kontaktes på maraf@mariagerfjord.dk og på telefon 20 10 07 64.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Arbejdsmarked, Uddannelse og Familie
I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie er vi ambitiøse. Vi sigter efter et arbejdsmarked i balance. Gennem vores fireårige beskæftigelsesplan fokuserer vi på unge, erhvervslivet og den enkelte borgers mulighed for at bidrage. Vi forpligter os til kvalitetsindsats og tillidsopbygning gennem dialog. Vi vil skabe harmoni og muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på at skabe vækst og varig udvikling i kommunen, hvor kommunen som den største arbejdsplads går forrest. Vi har tillid til - og en forventning om - at borgerne ønsker at komme i arbejde eller i uddannelse, og at man som borger selv er den vigtigste aktør på vejen dertil.
I Arbejdsmarked, Uddannelse & Familie lægger vi stor vægt på løbende læring og kompetenceudvikling. Vi prioriterer et dynamisk læringsmiljø, hvor medarbejdernes udvikling er i centrum. Gennem supervisionen sikrer vi en kontinuerlig refleksion og udvikling for en stærkere og mere engageret arbejdsstyrke.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.