Aflaster søges til skøn dreng med ADHD og autisme

Vil du være en vigtig voksen i livet for en skøn, kreativ og energifyldt dreng på snart 6 år? Vi søger en omsorgsfuld og stabil aflaster, som har lyst til at skabe gode oplevelser, udvikling og trygge rammer for vores søn

Vores dreng på snart 6 år har autisme og ADHD. Han går i øjeblikket i særligt dagtilbud og starter efter sommerferien i specialskole.
Han elsker kreative aktiviteter, leg, bevægelse og nærvær med voksne, som møder ham med ro, humor og tydelighed. Han er en glad, kærlig og energifyldt dreng, som har brug for en tydelig, forudsigelig og omsorgsfuld voksen at være sammen med.

Vi søger en aflaster, som kan være sammen med vores søn én eftermiddag om ugen samt ca. 3 timer hver anden weekend (enten lørdag eller søndag).
Stillingen giver mulighed for at opnå værdifuld erfaring med autisme, ADHD, relationsarbejde, strukturpædagogik samt samarbejde med familie og kommune.

Vi bor tæt ved Hobro, og det vil være en fordel, hvis du har kørekort og måske er under uddannelse inden for det pædagogiske område og har kendskab til specialområdet. Det er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære vores skønne søn at kende og støtte ham på den bedst mulige måde.

Har dette vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en ansøgning til Jens på mail: jens_fm@hotmail.com. Du er også velkommen til at kontakte Jens på tlf. 26 82 56 02 for spørgsmål eller mere information.
Hvis vi vurderer, at der er et match, inviterer vi gerne til en samtale.

Vi har aktuelt én aflaster ansat og ønsker at ansætte yderligere 1–2 aflastere, så opgaven kan deles. Derfor er der mulighed for fleksibilitet omkring weekendvagterne. Samtidig håber vi at finde en person, som ønsker at være en stabil del af vores familie over en længere periode.

Løn og ansættelsesforhold
• Ansættelse sker gennem Mariagerfjord Kommune
• Der indhentes straffeattest og børneattest

Venlig hilsen Forældrene


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sitte Ansbjerg Jensen
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Sekretariat for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked
Tiltrædelse: 01-09-2026
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen