Aflaster / Barnepige søges

Barnepige/aflaster søges

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af en familie, hvor din hjælp vil være med til at give en 6-årig dreng gode positive oplevelser og hvor din tid med drengen også vil give mor et pusterum? - Så kan det være dig vi søger. 

Vi søger efter en rar og omsorgsfuld barnepige/aflastningsperson der har lyst til at bruge tid sammen med en 6-årig dreng der er forsinket i sin udvikling. Han har blandt andet sproglige udfordringer, og har brug for støtte til følelsesregulering.

Der er tale om en dreng som generelt er aktiv og glad for at være både inde og ude. 

Han interesserer sig bl.a. for: 

  • Katte –har flere katte selv og fungerer nogle gange som plejefamilie for killinger. 
  • Fisk –han elsker at fange fisk i net og smide dem tilbage i dammen. 
  • Trampolin – der er trampolin i haven som han har været glad for at bruge.
  • Legeplads.
  • IPad – den kan være nyttig som pause, men mor arbejder på at mindske brugen.  

Din hjælp og den tid du bruger med drengen vil som regel enten foregå hjemme i familiens eget hjem eller ude, hvis I f.eks. ønsker at lave aktiviteter eller f.eks. bare vil ud og nyde det gode vejr. 
Det kan også være at I er indenfor laver krea-ting eller spiller brætspil m.m. 

Om dig tænker vi, at du har lyst til at arbejde med børn og har et ønske om at kunne gøre en forskel og at du vil kunne trives i en tæt kontakt med drengen. Med tålmodighed, empati og en positiv tilgang er vi sikre på at du vil komme langt.

Det er vigtigt du kan lide dyr, da der både er en hund og katte i familien.

Kørekort og egen bil er klart en fordel da familien bor på landet uden offentlige transportmidler.

Arbejdstiderne vil variere og planlægningen vil foregå sammen med mor, hvilket betyder, at der derfor kan være tale om timer både i hverdagen og i weekenden. 

Der er tale om 6 timer om ugen der kan bruges i samarbejde med mor.

Du vil blive ansat af Mariagerfjord Kommune og i forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest og du vil få en kontrakt og vejledning ift. hvordan du indberetter timerne. 

Vi hører gerne fra dig! 

Ansættelsen ønskes så hurtigt det er muligt og derfor ansættes der løbende. 
Stillingsopslaget tages ned, når der er fundet en person der passer godt til opgaven. 

Kontakt tlf. 28718332, hvis du vil høre mere. Ansøgning kan sendes til email gryhogh@hotmail.com

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sitte Ansbjerg Jensen
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Familieplejer
Tiltrædelse: 01-11-2025
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen