Hobro Syd Hjemmepleje søger nye engangerede engagerede afløsere og tilkaldevikarer

Er du på udkig efter et meningsfuldt job/studiejob, hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Hobro Syd Hjemmepleje søger nye, engagerede afløsere og tilkaldevikarer til at hjælpe med at dække både dag- og aftenvagter, især når der opstår akutte behov eller når vores faste personale har brug for bl.a. ferieafløsning.

Hvem er vi? 
Vi er en uformel og inkluderende gruppe, der sætter pris på humor, åbenhed og faglighed. Hos os arbejder vi tæt sammen i et tværfagligt miljø, hvor vi fejrer vores forskelligheder. Her er der plads til både faglig og personlig udvikling, og vi opfordrer til kreativitet og mod i hverdagen.

Vores team består af: 
Vores team består af engagerede kolleger - både social- og sundhedshjælpere, ufaglærte og social- og sundhedsassistenter. - Alle er klar til at støtte og hjælpe hinanden, så vi sammen kan skabe et fantastisk arbejdsfællesskab.

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion til vores arbejdsplads og fællesskab.
  • En uformel tone og fokus på et godt arbejdsmiljø.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du kan navigere i en varieret hverdag og søger sparring, når du har brug for det.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, og er nysgerrig på de opgaver, vi har.
  • Du prioriterer trivsel og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
  • Du er fleksibel og åben over for både borgere og kolleger.

Ansøg nu! 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 3. maj 2025. 
Vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning!

Har du spørgsmål til stillingen, er du hjertelig velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Michelle Baastrup på tlf. 20 34 63 72.

Bemærk:
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Stillingen kræver som udgangspunkt kørekort.

 

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Michelle Baastrup Jessen Hjemmeplejeleder
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Ansættelsesvilkår: Deltid
Afdeling:
Hjemmepleje Hobro Syd
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97 11 30 00
raadhus@mariagerfjord.dk
CVR 29 18 94 55
Læs tilgængelighedserklæringen