37 timer i dagvagt • Fast stilling • Weekend hver 2. eller 3. uge efter ønske
Har du lyst til en hverdag, hvor du får mulighed for at bruge din SSA-faglighed bredt – tæt på borgerne og i et stærkt fagligt fællesskab?
Så er det måske dig, vi søger til Hjemmeplejen Hobro Nord.
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som social- og sundhedsassistent skal du være med til at insistere på begge dele – og bidrage til en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.
Vi arbejder med helhedspleje og tager udgangspunkt i borgerens ønsker, mål og behov. Det kalder på faglig nysgerrighed, refleksion og på, at vi bruger hinandens forskellige kompetencer.
I Hobro Nord har vi også sundhedsklinikker, og som SSA kan du få mulighed for at bringe din faglighed i spil her. Derfor hører vi også gerne fra dig, hvis du synes, at kombinationen af den udekørende hjemmepleje og sundhedsfaglige opgaver i klinikken lyder spændende.
Du ansættes som SSA i Hjemmeplejen Hobro Nord – og vi ser mulighederne i din faglighed, dine interesser og det, du gerne vil udvikle dig i.
Vi spiller hinanden gode
Selvom en stor del af arbejdet foregår selvstændigt ude hos borgerne, står du ikke alene.
Vi forventer, at du bringer din faglighed ind i fællesskabet, deler det, du ser, spørger, når du er i tvivl, og tør byde ind med din faglige vurdering.
Høj faglighed handler ikke kun om, hvad du selv kan – men allermest om, hvor gode vi er til at bruge hinandens kompetencer på tværs af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeut, koordinatorer og ledelse.
Vi leder efter dig, der
Stillingen er på 37 timer i dagvagt, og du kan vælge weekendvagt hver 2. eller hver 3. uge.
Hos os får du en god introduktion, fagligt dygtige kolleger, sparring tæt på hverdagen og mulighed for at få indflydelse på dit arbejdsliv.
Har du lyst til at bruge din SSA-faglighed sammen med os? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Tiltrædelse gerne snarest mulig eller senest 1. december 2026.
For yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte Hjemmeplejeleder Majbrit Bugge Pedersen på tlf. 23712103.
Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Kørekort påkrævet
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Ansøgningsfrist d. 15/10 2026. Der forventes afholdt samtaler løbende
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.